Sverige har kurs mod ringeste høst siden 1992

Lantmännens estimerer i en prognose den svenske høst af korn, olieafgrøder og bælgsæd til 4,2 mio. ton mod 6,5 mio. ton sidste år.

Svenske Lantmännen forudsiger i en frisk prognose, at Sveriges høst af korn, olieafgrøder og bælgsæd i år lander på 4,2 mio. ton - og det vil i så fald være den ringeste høst siden 1992.

Femårs-gennemsnittet for den svenske høst er 6,2 mio. ton. I 2017 var høsten på 6,5 mio. ton.

Hektarudbytterne i år ventes i snit at lande 30 procent under femårs-gennemsnittet. Hovedårsagerne til det ringe udbytte er dels tørken i maj og juni, der har ført til generelt reducerede udbytter, dels at arealet med vinterhevde er reduceret efter det våde efterår.

Den ringe høst er en mavepuster for den svenske landbrugssektor, og Lantmännen opremser de alvorligste problemer, det medfører:

  • Landmænd bliver økonomisk pressede
  • Mælkeproducenter oplever fodermangel og må slagte dyr
  • Maltbyg kan ikke leve op til kvalitetskravene
  • Sverige skifter fra at være korneksportør til at være kornimportør

 

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.