Sverige kårer landmand som årets bestøver-ven
Det svenske netværk Pollinera Sverige pegede på driftsleder Niclas Malm som en person, der i 2018 har været dygtig til at arbejde for bedre forhold for bestøverne.

Driftsleder Niclas Malm er blevet kåret som årets pollinatør (på dansk: bestøver) i Sverige, fordi han aktivt spreder viden til andre landmænd og til offentligheden om vigtigheden af at tilgodese bestøvernes behov for føde. Det skriver den svenske netavis atl.nu.

Netværket Pollinera Sverige står bag kåringen, og de har først og fremmest peget på Nicklas Malm på grund af hans deltagelse i projektet ”Mångfald på slätten”.

I et samarbejde med landmænd, planteavlskonsulenter og andre fagfolk øgede Niklas Malm biodiversiteten på to svenske storskalalandbrug Glyttinge og Klostergården.

Der blev på de to forsøgsgårde sået blomsterzoner med en- og flerårige planter på arealer, som af den ene eller anden årsag, ikke blev udnyttet, eksempelvis på skrå kilestykker eller i hjørner af marken.

Landmænd skal være mere bi-venlige 10. juni · 10:21

”I og med at der er så mange bælgplanter i blandingen, så øger vi også jordens frugtbarhed til den dag, man vil tage jorden i brug igen”, forklarer Nicklas Malm til atl.nu.

Grundlæggerne af Pollinera Sweeden, Lotte Fabricius og Anna Lind Lewin, understreger vigtigheden af at tage hensyn til både bier og humlebier:

”Kendskab til alle vores bestøvere og deres forskellige behov er et overlevelsesproblem for menneskeheden. Jo flere landmænd, der deltager i mangfoldighedsarbejdet, desto flere arter kan hjælpes og beskyttes”.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.