En af de hidtil mest brugte efterafgrøder er olieræddike, men man har nu fundet ud af, at den kan opformere kålbrok, og den bør derfor ikke bruges i raps-sædskifter. Foto: Seges.Den vigtigste viden om efterafgrøder er her kortet ned til få vigtige tommelfingerregler.
Læs Seges anbefalinger om efterafgrøder her.
1. Sandjord
På sandjord giver efterafgrøder et merudbytte på 1-3 hkg pr. ha i forhold til bevokset jord i vinterhalvåret.
På sandjord opfyldes efterafgrødekravet normalt bedst ved at have efterafgrøder i stedet for at anvende de andre muligheder, der kan erstatte efterafgrøder.
2. Lerjord
På lerjord er økonomien i efterafgrøder tvivlsom.
Eftervirkningen i den følgende afgrøde vil ofte være negativ i tørre vintre. Men i de følgende år vil der være en positiv eftervirkning af kvælstof og en vis strukturforbedrende effekt.
På lerjord vil der ofte være bedre økonomi ved at vælge tidlig såning af en del af vintersæden eller nedsat kvote fremfor efterafgrøder for at opfylde efterafgrødekravet. Men det afhænger af udbytteforholdet mellem vintersæd og vårsæd.
3. Hvilke efterafgrøder?
Vælg vinterfaste arter på sandjord for at minimere udvaskningen.
Udlæg af græs i vårsæd er en ret sikker løsning. Det er nemt at etablere, og efterafgrøden er klar til at optage kvælstof umiddelbart efter høst.
Efter vintersæd kan sås korsblomstrede arter eller honningurt, eventuelt i blanding med korn.
4. Raps-sædskifte
De korsblomstrede arter kan opformere kålbrok, og det er en udfordring i sædskifter med raps.
5. Kartoffel-sædskifte
Olieræddike og havre kan have en vis sanerende effekt på fritlevende nematoder og rodfiltsvamp, og er et godt valg i kartoffelsædskifter.
6. Roe-sædskifte
I sædskifter med roer vælges sorter af gul sennep og olieræddike, som er resistente mod roecystematoder.
7. Etablering
Såning af efterafgrøder før høst er en mulighed for at få sået efterafgrøderne til tiden.
Metoden er dog mere usikker end såning efter høst.
Kilde: Landbrugsinfo.dk
Relaterede artikler
Kommentarer