Tænk på bestøvning med bier som at vælge den bedste sort

Antallet af vildtlevende bier og andre bestøvende insekter er faldet. Derfor bør landbruget øge fokus på de mange fordele, der er ved at opstille bistader og ved at gøre landbrugsområder mere bivenlige, mener Danmarks Biavlerforening.

Danske landmænd bruger med rette meget krudt på at vælge de bedste sorter. Det giver mening, da nye sorter hvert år bidrager til, at udbyttet i de mest dyrkede afgrøder øges med en-to procent årligt.

Men det kan undre, at der ikke er mere fokus på de mange fordele, der er ved at opstille bistader for at øge udbytterne og opnå en bedre kvalitet af den høstede vare.

Det mener Lise Hansted fra Danmarks Biavlerforening.

Hun tilføjer, at opstilling af bistader er helt oplagt i visse afgrøder. Det gælder især afgrøder, der er fremmedbestøvede, men også mange af de selvbestøvede afgrøder.

Men hun medgiver samtidig, at biavlen i Danmark er udfordret.

En af udfordringerne er, at der kan importeres billig honning fra udlandet. Det gør det svært for erhvervsbiavlere i Danmark at tjene penge. 

Dertil kommer at sygdom blandt bierne samt brug af pesticider gør, at en del af biavlernes bier går til.
Det er et problem for den enkelte biavler, ligesom det kan få stor betydning for bestøvning af afgrøder i Danmark. 

Erhvervsbiavlerne står nemlig for den største del af afgrødebestøvningen i Danmark.

- I vinterraps anbefaler vi, at man sætter to bistader op per hektar. Der er dog kun bier nok til, at der kan stilles bistader op ved 20-25 procent af rapsarealet. Omvendt kan der sagtens opstilles bistader ved de cirka 23.000 hektar, der dyrkes med hestebønner - også fordi færre blomster i hestebønnerne gør, at man kan nøjes med et bistade per hektar, siger Lise Hansted.

Hun tilføjer, at landmænd der vil leje bistader kan bruge hjemmesiden Bestøverportalen.dk til at komme i kontakt med en lokal biavler.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.