Tænk på jordens sundhed ved sen høst - 100 hk ekstra nytter ikke

Ændringer i klimaet stiller nye krav til, hvordan man behandler sin jord. En god og sund jord er bedre rustet til hård tørke eller kraftig nedbør. Og man kan alligevel ikke vinde kampen med større traktorer, mener planteavlsrådgivere i Velas

Et stigende antal tørkeperioder i foråret og voldsomt våde efterår er nogle af de ting, som vi skal vænne os til.

De anderledes vejrmønstre ændrer på, hvordan man som landmand skal agere i markerne, for man kan ikke gøre, som man altid har gjort, når eksempelvis markerne står under vand. 

Det mener planteavlsrådgiverne Brian Bastrup Søndergaard og Christian Lervad-Bach fra Velas. 

- Jorden er et produktionsapparat på lige fod med en stald. Derfor skal man også passe på sine marker. Når det er et vådt efterår som i år, nytter det ikke noget at køre ud på markerne med store, tunge maskiner, for så smadrer man drænene og ”pakker” jorden, siger Christian Lervad-Bach. 

Undgå en kortsigtet løsning

Både han og Brian Bastrup Søndergaard har set eksempler på, at der i et vådt efterår som dette køres med meget store setup ude på markerne i forsøget på at få høsten hjem. 

- Høsten skal jo bjerges, så det er meget forståeligt, at der bliver brugt rigtig mange kræfter på det, og når man sidder fast, sætter man bare en større traktor foran. Hjælper det ikke, sætter man to traktorer foran.

Tre gode råd til en skadet mark

Skaden er sket. Hav is i maven i foråret

Få styr på afdræning. Kan vandet komme fra marken igen? 

Få løsnet sporene og jorden, så vandet kan komme væk

- Men det er en meget kortsigtet løsning, for det går hårdt ud over jorden, og det tager utroligt lang tid at reetablere jorden, hvis man først har lavet pakningsskader, siger Brian Bastrup Søndergaard. 

Begge rådgivere mener, at man er nødt til at ændre sin tankegang. 

- Når klimaet ændrer sig, skal vi også gøre noget andet. Det nytter ikke noget at købe en traktor med 100 hk mere, for det er en kamp man taber. Man kan på få dage lave skader, som det kan tage flere år at rette op på, siger Christian Lervad-Bach. 

Skaderne kan koste dyrt

Da det tager lang tid om at genoprette jorden, hvis den har fået pakningsskader fra kørsel med store maskiner, er det ifølge rådgiverne vigtigt, at man ikke panikker, hvis først skaden er sket her i efteråret. 

- Så handler det om at tage den med ro og vente. Lad være med at gå i panik i foråret, når naboerne begynder at køre ud på marken, for kører du for tidligt derud, smadrer du den bare endnu mere, siger Brian Bastrup Søndergaard. 

Ser man større traktorer som en løsning, risikerer man også, at ens udgifter stikker af. 

- For dine omkostninger vil også bare stige, og dine varer bliver ikke nødvendigvis dyrere, så du kan ikke tjene flere penge på det. Så ender du bare med at bruge flere omkostninger på det uden større udbytte. Hvis din jord er ordentlig og sund, kan du komme nemmere og billigere igennem det, siger Christian ervad-Bach.

Når man kører en stor, tung traktor på sine marker eller pløjer jorden, svarer det ifølge rådgiverne for mikrolivet til, at jorden rammes af et jordskælv. 

Derfor skal man også arbejde hen mod at forstyrre jorden så lidt som muligt, så man lader den arbejde selv. Biologien sørger nemlig selv for, at jorden ruster sig mod store vandmængder. 

- Kulstofopbygningen i jorden og regnormene er med til at dræne jorden. Kulstofopbygningen, som blandt andet består af gamle planterester, er med til at give liv til regnormene, som vi rigtig gerne vil have.

- Jo mindre vi arbejder i jorden, jo flere regnorme får vi, og fordi regnorme arbejder lodret i jorden, er de i høj grad med til at afdræne jorden. Det kan være med til, at man får en nærmest badesvampsagtig effekt, hvor jorden både kan absorbere og holde på rigtig meget vand, siger Christian Lervad-Bach. 

Sund jord giver bedre

Forandringerne i klimaet stiller nye krav til landmænd, fordi det tyder på, at der kommer flere tørre forår og flere våde efterår. 

- Derfor kan vi ikke blive ved med at tage fra jorden uden at give noget tilbage, siger Brian Bastrup Søndergaard. 

Rådgiverne understreger, at sund jord generelt giver bedre bundlinje, fordi udbytterne typisk også er bedre fra marker, der har det godt. 

- Jo mere naturligt liv, man har i en mark, jo bedre forsvar har den også mod eksempelvis de skadedyr, der kommer, siger Brian Bastrup Søndergaard. 

- Vi skal give noget husdyrgødning, vi skal etablere efterafgrøder eller vi skal lade noget strøelse blive tilbage på markederne. Fordi hvis vi ikke gør det, og hvis vi bare tager hele tiden, så gør vi jorden ringere for hvert år, der går, siger han videre. 

Tag ikke fejl af overfladen

Har man været i marken i efteråret med store traktorer for at få høsten hjem, kan man sagtens risikere, at jorden er ramt af pakningsskader, selvom marken ser fornuftig ud. 

- Det, der kan se pænt ud på overfladen, kan sagtens være hårdt ramt af pakningsskader, når man kradser lidt i det. Og så vil man få problemer, hvis ikke man får udbedret den komprimerede jord. Får vi et tørt forår, kan de nye rødder ikke trænge igennem den hårde jord. Og så går de til, siger Christian Lervad-Bach.

Derfor skal man bruge vinteren og det tidlige forår på at få arbejdet med sin jord, mener rådgiverne. Det er dog helt afgørende, at man væbner sig med stor tålmodighed. 

- Markerne bliver ved med at stå i vand det meste af vinteren, så det bliver ikke meget, man kan gøre her. Men når der bliver tørt – og her gælder det om at være tålmodig – skal man begynde at kigge på drænene. Få fundet, hvor der er blokeringer, og få drænene spulet, og er nogle af drænene i stykker, så få dem gravet op og skiftet, siger Brian Bastrup Søndergaard. 

- Kører man for tidligt ud i foråret, gør man bare skaden større, siger han videre. 

Rådgiverne anbefaler, at man får foretaget et tjek af jordens på ejendommen, så man bliver klogere på tilstanden på jordens på ens ejendom, og hvad man gøre for at øge sundheden. 

- Er du ung landmand, der skal drive landbrug i de næste 30 år, kan det godt være en god investering at få kigget på jordens sundhed, og hvordan der kan blive rettet op på fortidens synder, siger Christian Lervad-Bach.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.