Tørke truer europæiske kornudbytter - hvede justeret ned med 2,2 procent
EU-Kommissionens månedlige rapport om afgrødernes tilstand nedjusterer forventningerne til de europæiske høstudbytter i langt de fleste kornarter i forhold til april-prognosen - kun majs går fri.

EU-Kommissionen udsendte mandag den månedlige MARS-rapport om afgrødernes tilstand i Europa, og status er, ifølge rapporten, at tørre vejrforhold giver problemer for afgrødevæksten i flere regioner.

I Spanien med stor produktion af maltbyg sætter en periode med tørt vejr sig nu i afgrøderne. I Nordfrankrig, Luxembourg og Sydbelgien går vandmangelen især ud over vinterbyg og blød vinterhvede, mens durumhvede har det hårdt i Vestfrankrig.

Også i Italien, Storbritannien og Irland meldes om tørre vejrfohold, dog indtil videre uden større efekt på afgrødevæksten.

MARS-rapporten nedjusterer således prognosen for det gennemsnitlige udbytte i blød vinterhvede fra 60,5 hkg pr. hektar i april-rapporten til nu 59,1 hkg, hvilket dog fortsat er 6 procent over sidste års snit.

EU forventer gode udbytter i vinterafgrøderMark Tirsdag 25. april 2017 · 11:55

For byg er udbytteprognosen sat ned fra i snit 49 hkg pr. hektar i april-prognosen til nu 47,6 hkg.

Rapsens blomstring har været ramt af koldt vejr i Tyskland, Centraleuropa og Polen, melder rapporten, og for raps og turnips under et er forventningerne til årets høstudbytte sat ned med 3,1 procent i forhold til april-rapporten.

Afgrøder            5-års gns-snit*April-forventning (sidste rapport)MARS 2017 forecasts*Pct. i fht. 5 års-snitPct. forskel i fht. sidste rapport
Korn total5,295,485,37+1,5-2,0
Hvede total5,605,795,66+1,0-2,2
Hvede5,846,055,91+1,2-2,3
Durum3,323,393,34+0,6-1,5
Byg total4,824,904,76-1,5-2,9
Vårbyg4,204,214,06-3,8-3,6
Vinterbyg5,685,825,69+0,1-2,2
Majs6,907,137,15+3,9+0,3
Rug3,893,783,64-6,3-3,7
Triticale 4,214,214,14-1,5-1,7
Raps 3,263,273,17-2,7-3,1
Kartofler32,433,433,6+3,5+0,7
Sukkerroer 71,674,273,9+3,4-0,5
Solsikker1,942,102,14+10+1,9

*Udbytter pr. hektar

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.