Tørt vejr er selvforstærkende: Har vi kurs mod gentagelse af tørkeåret 2018?

Ugen På Spidsen: Forudsætningerne for en ekstrem tør sommer og hedebølge samt risiko for nye varmerekorder er til stede i år - og bliver forstærket med det vejr, vi ser lige nu, skriver ugens klummeskribent på Mark.

Det er jo egentlig ikke fordi det har været særligt varmt i dette forår. Faktisk måske endda lidt køligere end normalt, især i april og maj.

Men vi har haft mange solskinstimer - også rigtig mange endda.

Marts var den solrigeste marts siden DMI begyndte deres målinger - og april den syvende solrigeste april siden 1920.

Meget tørt forår

Til gengæld er det langt mere bekymrende, at vi ikke har fået ret meget regn siden februar - som til gengæld var den næstvådeste februar siden 1874.

Men marts var, med 4,2 mm nedbør mod normalt 43,1 mm, den tørreste marts siden målingernes start.

Også april og maj har været tørrere end normalt - især maj som indtil nu har budt på 20,7 mm mod normalt 47,4 mm for hele måneden.

Tørkeindeks går i rødt

Det har betydet, at det gennemsnitlige tørkeindeks for hele landet har ligget på mellem 9 og 10 i hele maj måned, hvor afgrøderne i den grad har brug for vand.

I mandags var tørkeindekset på 9,4 - hvor 10 er maks. Normalt på denne årstid ligger tørkeindekset på mellem 4 og 6.

Problemet er, at der ikke rigtig er udsigt til at det bliver bedre. Der er i hvert fald ikke meget regn i prognoserne. To millimeter hist og fem millimeter pist batter jo ikke meget.

Øget sandsynlighed for tørkesommer

Situationen vækker minder hos mig om skrækåret 2018, hvor tørke og sol brændte afgrøderne fuldkommen af i løbet af juni og juli.

Og selvom man jo ikke skal male fanden på væggen, får den nuværende situation mig også til at frygte en gentagelse.

Det er tilsyneladende ikke en helt ubegrundet frygt, kunne jeg i dag læse i Jyllands Posten. Her siger en klimaforsker fra Københavns Universitet, Jens Hesselbjerg, at forudsætningerne for en ekstrem tør sommer og hedebølge samt risiko for nye varmerekorder er til stede. Og det bliver forstærket med det vejr, vi ser lige nu.

Det er ikke kun Danmark, men hele Nordeuropa og det sydlige Sverige og Norge, der er meget tørt. De gange, hvor vi har oplevet somre som i 2018, har forløbet forud været meget lig med det vejr, vi har lige nu.

Når hele landskabet er meget tørt, får man ikke længere den afkølende effekt, som kommer af fordampning. Og det er med til at øge sandsynligheden for, at tørke breder sig, udtaler klimaforskeren i Jyllands Posten.

Der er også håb

Han understreger dog også, at situationen ikke nødvendigvis betyder, at vi får en ekstrem sommer - kun at vi kan få det.

Heldigvis kan tingene også godt ændre sig.

Det håb må vi klamre os til. For det vil ikke være til at bære, hvis de flotte afgrøder der står ude på markerne, visner hen, fordi der ikke kommer regn - som de gjorde i 2018.

Mere robuste sorter og afgrøder

Efter høst 2018 var der rigtig meget fokus på, at planteforædlerne skulle satse meget mere på at forædle mere robuste sorter og afgrøder, der bedre kunne tåle tørkeperioder, end de afgrøder vi dyrker i dag.

Siden er det måske gået lidt i glemmebogen - hvilket tingene jo ofte gør, når det går godt. Og det gjorde det virkelig i 2019 og 2020, som bød på høje udbytter i de fleste afgrøder.

Jeg håber dog ikke, at forædlerne har glemt det - for nu får vi måske meget snart brug for mere tørkeresistente afgrøder igen.

Et behov der nok ikke bliver mindre i takt med at de lovede klimaforandringer slår mere og mere igennem.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.