Test af høstteknikker kan bane vejen til fremstillingen af godt græsprotein  
Da man i forsommeren høstede den første omgang græs på Ausumgaard ved Struer, afprøvede man to forskellige høstteknikker. Testen af de to høstteknikker er en del af Projekt Græs-prof, der skal give input til udvikling af den mest optimale metode at høste græs på, når det skal bruges til fremstillingen af protein til foderstof.

Protein udvundet af græs ses som en af mulighederne for at få mere danskproduceret husdyrfoder, i en tid hvor der er et stigende ønske om at nedbringe importen af især soja. Men bl.a. høstteknikken skal tilpasses, før græs til protein kan blive en succesrig ny produktion.

En vellykket test af to høstteknikker er løbet af stablen i Projekt Græs-prof. Det er første gang, man tester høstteknikker i forbindelse med projektet.

”Testen forløb efter planen og gav værdifulde data til den videre udvikling af høstteknikker for græs til proteinfremstilling", siger Erik Fog, som er landskonsulent for Seges og leder på projektet, om de foreløbige resultater. 

Projekt Græs-prof er et projekt, der løber over fire år fra 2020-2023, og i løbet af projektperioden er det meningen, at de to maskiner skal tilpasses, så deres funktioner bliver så optimale som muligt til at høste græsset.

Vigtigt for fremtidens landbrug 

Udviklingen af græsprotein fra græs og kløver er allerede nået langt, og derfor handler det nu om at optimere de forskellige led i processen fra selve høsten til presning på bioraffineringsanlægget. Hvis det lykkes, kan det blive en god forretning, fordi det bliver muligt at øge værdien af græsmarksafgrøder. 

"Potentielt kan græsprotein blive en spændende ny produktion for dansk landbrug, som vil kunne reducere importen af protein fra udlandet og være med til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og drivhusgasser til atmosfæren. Nogle taler om, at det er starten på en Grøn revolution for dansk landbrug". siger Erik Fog. 

To forskellige høstteknikker 

Lige nu har projektet fokus på de udviklingsopgaver, der er i selve høsten af græsset. Maskinerne til de to forskellige høstteknikker, MaksiGrass Friskgræs-høster og Kverneland skårlægger med opsamlervogn, er valgt ud fra det kriterie, at de er skånsomme og høster græsset uden at snitte det. Græsprotein udvindes af saften fra bladene, og derfor skal man bruge helt nyhøstet græs, der ikke knuses i marken, men først på fabrikken lige før saften presses af.

En vigtig del af kvalitetsmålingen af høstteknikkerne er en sammenligning af de to maskiner. Derfor blev der som en del af testen blandt andet målt på tidsforbrug og dieselforbrug for hvert vognlæs græs. Sammenholdt med andre faktorer giver det et billede af omkostningerne til græshøsten.  

Faktaboks

Om projektet

  • Projektet Græs-prof bliver gennemført i forlængelse af en række forsknings- og udviklingsprojekter inden for græsprotein, og er koordineret med det sideløbende projekt ”TailorGrass”, der har etableret et produktionsanlæg på Ausumgaard, hvor også testen af de omtalte høstmaskiner foregår. 
  • Projekterne er støttet med tilskud fra Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.