Tidlig gødskning med minimale markskader: Jeg tror, det er fordi vi kører pløjefrit
Hos Carsten Nielsen er der kørt gylle ud tidligt februar og N27 tidligt marts uden nævneværdige skader i marken. Nok fordi jorden er dyrket pløjefrit siden 2014, mener han.

Carsten Nielsen har 250 hektar jord i det sønderjyske, hvoraf 50 hektar er udlagt med kløvergræs og 25 hektar er med vinterhvede. Dertil kommer en malkekvægsbedrift på 215 køer, som hans far og bror ejer.

Tidlig i marts fik han lejlighed til at gødske hvede og kløvergræs under et kort ophold i regnvejret.

"Græsset var sulten, og vejrudsigten sagde bare mere regn nogle få dage efter, så vi måtte jo prøve, og heldigvis gik det fint", fortæller Carsten Nielsen, som havde sendt sin far i marken med gødningssprederen.

Nedbørsmængde hos Carsten Nielsen.

Gylle kørt ud 6. februar

Carsten Nielsen gødskede med N27 den 5. og 6. marts. Både hveden og græsset fik cirka 150 kg per hektar, svarende til cirka 40 kg N per hektar.

Han har ikke set naboen køre handelsgødning ud endnu, dog har de været ude med gylle på de ældre græsmarker hos naboerne.

"Jeg kan supplere med, at jeg også har bragt cirka 1.500 tons gylle ud, halvdelen 6. og 7. februar, og den anden halvdel samtidig med jeg kørte handelsgødning ud. Det er kørt ud på de gamle græsmarker", siger han.

Carsten Nielsen forventer at køre gylle ud til hveden i næste uge og håber, at han kan nedfælde gylle til vårbyggen om to-tre uger.

"Vårbyggen skal primært etableres efter majs, og vi fik også lavet spor i efteråret, efter majshøsten", siger han.

Hveden er sået efter både hestebønner og majs. Det første blev sået den 10. september og det sidste den 6. oktober. Kløvergræsset er udlagt 21. august med vårbyg som forfrugt.

Så mange hkg pr. hektar koster sen gødskning af vintersædMark 14. marts · 07:15

Til foråret skal der sås 75 hektar vårbyg og 100 hektar majs, hvoraf 25 hektar sælges til biogas.

Der var kun få spor efter gødskning i starten af marts hos Carsten Nielsen. Privatfoto.

Alle afgrøder bliver etableret pløjefrit

Som det ses på billedet herover, er der meget få spor efter gødskningen i marts, og Carsten Nielsen mener, at en af grundene til skaderne på markerne ikke har været større, er, at de ikke bruger plov.

Carsten Nielsen valgte i 2014 at blive pløjefri, da bedriften ligger i et område med meget sandet jord og sandflugt med JB-nummer 1-3. 

Derudover var der en gammel plov, som skulle udskiftes - og det blev startsskuddet til at forsøge sig som pløjefri.

"Vi har ikke regnet på, om det kan svare sig, men vi er ikke gået ned i udbytte og vi bruger mindre tid på markarbejde", siger Carsten Nielsen.

Markerne er typisk harvet i 20-22 cm dybde, inden afgrøderne sås. I sensommeren sidste år investerede han dog i en grubbersektion til såmaskinen. Alt hveden er etableret med den.

"Vi har ikke praktiseret no-till, endnu. Men vi planlægger at prøve med noget af majsen i år", siger Carsten Nielsen.

Ny grubbersektion til såmaskinen. Privatfoto

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.