Tidlig høst af rajgræs: Dele af afgrøden stod op og vejrudsigten sagde dommedag

Peter From-Eriksen tog hul på rajgræs-høsten i går torsdag med udsigt til regn og rusk, og fældede cirka to hektar opretstående og spildsom frøgræs.

Med udsigt til regn og rusk og en opretstående rajgræs-afgrøde i en del af marken var der i går torsdag kun en ting at gøre for ejeren af bedriften Snelskær ved Aabenraa, Peter From-Eriksen: Støv mejetærskeren af og indkald høstholdet. 

"Min frøavlskonsulent kom forbi i går, og han sagde, at jeg roligt kunne gå i gang, selv om jeg altså egentlig ikke var helt klar. Så måtte vi få de hurtige sko på, og vi kom i gang ved fire-tiden", fortæller Peter From-Eriksen.

I markplanen i år har Snelskær 30 hektar 1. års alm. rajgræs af sorten Temprano på JB 5 jord. Rajgræsset er udlagt i vårbyg. Frøene leveres til DSV Frø.

De første to hektar rajgræs blev fældet i går med bedriftens Claas Lexion 550 med 25 fods skærebord.

På Snelskær bliver rajgræsset høstet med en Claas Lexion 550 med 25 fods skærebord. I kabinen sidder Peter From-Eriksen. Derudover består høstholdet af sønnen Kristian og kammeraten Erik.

Vandindhold omrkring 25 procent

"Vejrudsigten sagde jo næsten dommedag, så vi turde ikke lade den del, der var opretstående, blive på marken, for så er rajgræs jo spildsomt. 

Det gik også ok med at høste de to hektar, men det er i hvert fald ikke tørt. Vandindholdet er nok omkring 25 procent", fortæller Peter From-Eriksen, og han fortsætter.

"Årsagen til, at en del af afgrøden står op, er, at vi har haft det lidt tørt, og vi har vækstreguleret efter, at vi skulle have haft lidt mere nedbør. Vi har gødet rajgræsset godt til for at den skal kunne bestøve og gøre sig færdig, inden den lægger sig, men regnen kom så ikke."

Efter regn i nat forventer han at komme i gang med de øvrige 28 hektar om et par dage, når frøene også er modnet mere af. 

Udbyttet for Temprano-rajgræs på bedriften er normalt 1.900-2.000 kg renvare pr. hektar, og det bliver også niveauet i år.

"Det bliver nok ikke over 2.000 kg, for vi har haft for lidt solskinstimer til at gøre frøet stort", lyder det fra en ellers tilfreds planteavler.

Frøvægten i en ti-liters spand er vejet til 3 kg, men altså med højt vandindhold i frøene.

Snelskær satte søerne ud i 2012, og er i dag en ren planteavlsejendom med 230 hektar. I årets markplan står der vinterhvede i fremavl, vinterbyg, vinterraps, vårbyg i fremavl, vinterrug og alm. rajgræs.

Peter From-Eriksen er første indsender af fotos for høst af alm. rajgræs for 2020-høsten, og det er anden gang, han er først på aftrækkeren i LandbrugsAvisens konkurrence "Skyd Høsten Først".

"Jeg høster normalt rajgræsset tidligt, og jeg kom også først i 2011, eller måske var det 2012", husker han.

Frøene lægges i amerikanersilo og leveres, inden der skal hvede i siloerne. Der køres fra med en John Deere 621 5R ført af Kristian, Peter From-Eriksens søn. Sneglen til siloen er koblet til en John Deere 6920.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.