På bedriften Stenløkke ved Sønderborg blev der allerede torsdag taget hul på en meget tidlig høst af 26 hektar vinterbyg af hybridsorten Jettoo.
- Jeg ville gerne prøve at høste vinterbyg i juni, og så var det jo i går, siger Preben M. Hansen, ejer af Stenløkke med et grin.
Årsagen til den tidlige høststart i kornet er dog reelt i en anden boldgade. Bedriften har nemlig 23.000 høns til rugeægproduktion, og her er foderet sluppet op.
Derfor kom bedriftens Claas 650 mejetærsker på arbejde i går, hvor der blev der klippet 10 hektar ved en vandprocent på 18. Kornet er nu lagt i gastæt silo.
Med de indsendte fotos deltager Preben M. Hansen i LandbrugsAvisens konkurrence Skyd Høsten Bedst. Desværre glipper han førstepræmien i kategorien Skyd Høsten Først for vinterbyg, for her er kriteriet, at der skal høstes ved modenhed til planlager.
Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.
Preben M. Hansen høstede torsdag de første 10 af 26 hektar med vinterbyg. Foto: Preben M. Hansen
Fortsætter vinterbyghøsten lørdag
- De lover regn i dag, så jeg fortsætter nok høsten lørdag, hvor det skulle blive godt vejr, siger Preben M. Hansen.
Udbyttet i vinterbyggen lander på ca. 85 hkg pr. hektar i snit. Forfrugten er vårbyg, og med markens bonitet på JB 1 og 3, er det højere end forventet. På den dårligste jord er vinterbyggen desuden tørkeskadet, vurderer ejeren.
Stenløkkes produktion omfatter et markbrug på 160 hektar, 23.000 høner til rugeægproduktion samt produktion af 9.000 slagtegrise med indkøb af 7 kilos grise.
Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.
Faktaboks
Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du
Sådan deltager du:
- Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2022. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.
Skyd Høsten Bedst:
- Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
- Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
- Ugevindere trækkes fra uge 28.
- Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
- Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.
Skyd Høsten Først:
- Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
- Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
Relaterede artikler
Kommentarer