Tidligt sået raps kan snart have behov for vækstregulering

Af Knud R. Nielsen, planteavlskonsulent, LMO

Vinterrapsen er i år blevet etableret over en lang periode.

De første marker her i Øst- og Midtjylland blev sået i starten af august. De står nu med 5-6 løvblade og dækker næsten jorden, mens der i den anden ende er blevet sået vinterraps 1. og 2 september. Her ser vi netop kimbladene komme igennem. Så det er en meget uens bestand af raps.

De først såede skal holdes tilbage, så de ikke løber i vejret inden vinteren, og de sidst såede skal nurses for at blive tilstrækkeligt store inden vinteren. Det kan være ved reducere konkurrencen fra ukrudt og sikre at de har nok gødning tilrådighed.

I vores område er det kun en lille del af rapsen, som i år har behov for en vækstregulering i efteråret

Vækstregulering eller ej?

Skal jeg vækstregulere marken? Det afhænger af:

• Plantetal
• Sort
• Såtidspunkt
• Gødningsforsyning

En rapsplante, som står uden konkurrerende naboer - det være sig andre rapsplanter eller ukrudt, vil være meget lidt tilbøjelig til at strække sig inden foråret.

Der er selvfølgelig sortsforskelle, og derfor egner nogle  sorter sig ikke til tidlig såning. Men det er min erfaring, at der ikke er behov for vækstregulering, hvis plantetallet er under 30 planter pr. kvadratmeter.

Temperatursummen fra såtidspunkt til planten går af vækst hen i midten af november, er også en god måde at vurdere om der er behov for vækstregulering.

En rapsplante skal meget gerne have 500 graddage for at vokse sig stor nok til klare vinteren succesfuldt. Derfor er planten meget afhængig af vejret i efteråret. Hvis planten opnår 550 til 600 graddage vil en vækstregulering være aktuelt i tætte rapsmarker, over 30-40 planter pr. kvadratmeter.

Tabel 1. Forventet dato, at planten når op på 600 graddage

I tabellen kan du se, hvornår en plante når de 600 graddage, ud fra såtidspunkt og geografisk placering.

Ved Rødby kan det være aktuelt at vækstregulere planter, hvis de er sået inden den 23. august, hvorimod der ikke skulle være et behov i Midtjylland, hvis planten er sået efter den 13.-14. august.

Kvælstofforsyning

En rapsmark kan optage og udnytte 80-100 kg N pr. hektar i efteråret, men den kan klare sig med mindre.

Jordpuljen vil typisk bidrage med 20-60 kg N pr. hektar, alt efter forfrugt og husdyrgødning fra tidligere år. 

Det er vigtigt, at planterne ikke ”løber tør” for kvælstof, inden væksten stopper i efteråret. Hvor der er faldet meget nedbør, kan det være nødvendigt at supplere med ekstra kvælstof.

Det gælder især på sandjord, da kvælstof vil blive vasket under den zone, hvor rapsen kan optage det i det tidlige efterår.