Tjek din raps nu - rådgivere fandt kålbrok i hver anden rapsmark

Tjek din raps for kålbrok nu. Der er skræmmende meget i rapsmarkerne i år.

»Dyrk kun raps hvert 6. år. Der er alt for mange pressede raps-sædskifter i dag. En ny undersøgelse viser, at de fleste kun har tre eller fire rapsfrie år. Men der skal altså være mindst fem rapsfrie år i sædskiftet. Og det har kun godt en tredjedel af rapsavlerne. Jo flere rapsfrie år, jo svagere er angrebene og jo senere kommer de.«

Sådan lyder anbefalingen fra landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Seges. Baggrunden er, at der bliver fundet mere og mere kålbrok i de danske rapsmarker. Og det skal tages alvorligt, da kålbrok er den allervigtigste svampesygdom i raps.

»Kålbrok breder sig desværre foruroligende meget, og er den største trussel for rapsdyrkningen. Det er den vigtigste svampesygdom i raps - efterfulgt af knoldbægersvamp og kransskimmel. Både i forhold til hvor tabsgivende og hvor udbredte de er. Alle tre sygdomme er sædskiftesygdomme,« siger hun.

Kålbrok i hver 2. mark

Sønderjysk Landboforening undersøgte i november 2016 udbredelsen af kålbrok i 28 tilfældigt udvalgte vinterrapsmarker omkring Haderslev. Og de fandt kålbrok i 57 pct. af markerne, fortæller Ghita Cordsen Nielsen.

»Det er dybt bekymrende. Udbredelsen af kålbrok kan selvfølgelig godt variere fra landsdel til landsdel, alt efter hvor meget raps der historisk har været dyrket. Men Haderslev området er nok ikke enestående. Der er sikkert også en del, som ikke har opdaget, at de har kålbrok,« siger hun.

I Haderslev var der i øvrigt betydelig mindre kålbrok i marker med fem rapsfrie år end med tre og fire rapsfrie år.

»Det er ikke kun Sønderjylland, der har problemer med kålbrok.

På Plantekongressen i januar sagde 37 pct. ud af 90 landmænd, at de havde fundet kålbrok i en eller flere af deres rapsmarker,« fortæller landskonsulenten.

På et Planteværnsseminar for konsulenter på Sjælland i februar, lød vurderingen, at der var kålbrok i 30-35 pct. af alle rapsmarker i området. På et tilsvarende møde i Aalborg vurderede konsulenterne, at ca. 20 pct. af markerne i området havde kålbrok.

Det fremmer kålbrok

Sædskifte med hyppig raps er som sagt den vigtigste enkeltfaktor for angreb. Smitten kan holde sig i jorden i op til 18-20 år. Kålbrok er derfor meget svær at komme af med.

»Har man meget kålbrok, skal man selvfølgelig have et længere ophold end fem rapsfrie år. Man skal helt springe raps over i tre rotationer eller mere.«

Dyrkningsfaktorer der fremmer kålbrok ses i boksen. Klimaforhold har også betydning - fugtige efterår med høj jordtemperatur fremmer kålbrok. Manglende rengøring af maskiner/redskaber for jord kan slæbe smitten ind i nye marker

Faktaboks

Kålbrok fremmes af:

  • I prioriteret rækkefølge:
  • Sædskifte med hyppig raps
  • Sennep ofte som efterafgrøde
  • Raps-spildplanter efter høst
  • Korsblomstret ukrudt
  • Fugtige pletter i marken
  • Lave reaktionstal
  • Meget tidlig såning
  • Kålbrokresistente sorter tit
  • Olieræddike som efterafgrød

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.