Tjek nu i marken: To steder afslører problemgræsser i din jordprofil

Lige nu er der reelt to gode steder at lede efter dit græsproblem, nemlig i vinterhvede og i kommende vårsædsmarker.

Af Frederik Vilhem Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi

Igen i år har vi en til tider mild og varm vinter, men også våd. Afgrøderne gror, men det gør vores græsukrudt også.

Arbejdet i marken starter snart, og det er derfor tid til at evaluere efterårets indsats imod græsukrudt og hvad der måtte blive nødvendigt til foråret. Særligt fokus er på vores problemgræsser, som inkluderer: rajgræs (alm. og ital.), væselhale, agerrævehale samt hejrearter.

Alle disse problemgræsser er desværre på fremmarch bredt i vores ganske land. Desværre også i deres resistente og metabolisk resistente af-arter.

Det er derfor vigtigt, at du for det første ikke får inviteret dem indenfor. Og for det andet arbejder målrettet og strategisk med at håndtere problemgræsserne, så snart du har dem i dine marker. 

Fremspiring af græs efter en ellers pæn vinterpløjning er netop nu en god indikator på, at hele jordprofilen har stor risiko for at være inficeret med problemgræsser. Løsningen er at arbejde strategisk med at få tid imellem jord-opblanding. Gerne ved at anvende direkte såning. 

Tjek nu for græsukrudt to steder

Lige nu er der reelt to gode steder at lede efter dit græsproblem.

Den oplagte er i vinterhvedemarkerne hvor vi nemt kan finde problemgræsserne, særligt dem som er kommet igennem efterårets ukrudtsbekæmpelse. 

Det andet vigtige sted at evaluere dit græsukrudtstryk er i marker med kommende vårafgrøder. Særligt hvis der er vinterpløjet (eller harvet) har du en unik mulighed for ved selvsyn at evaluere dit græsukrudtstryk. 

Desværre forholder det sig sådan, at pløjning er et effektivt værktøj til at gemme, glemme og udskyde erkendelsen af et græsproblem. Selv den bedst udførte pløjning under perfekte (forsøgs)forhold kan desværre ikke bidrage med mere end 70 procent nedpløjning af ukrudtsfrøene.

Det endda med en forudsætning omkring, at der kan pløjes ren, ukrudtsfri jord op. Noget der reelt ikke kan lade sig gøre i praksis hvis der ikke er minimum 24 måneder imellem pløjning af samme mark. 

Så hvis din vinterpløjede mark, specielt hvis den er pløjet tidligt, allerede har groet sig grøn i pletter af græs så har du en perfekt indikator på at din jordprofil er godt og grundigt inficeret med græsukrudtsfrø i hele pløjedybden.

Løsning: Frøpulje-management

Og hvad gør man så, når nu pløjning ikke kan hjælpe på græsukrudtet? 

Svaret er frøpulje management eller bedre kendt som mindre dyb jordbearbejdning og i særdeleshed strategisk anvendelse af direkte såning, hvor jorden forstyrres mindst muligt (no-till).

Særligt er fokus på at sikre mindst 24 måneder imellem dyb opblanding af jordprofilen eller pløjning, således, at hvis der pløjes, kan der pløjes renere jord med mindre mængde ukrudtsfrø op ad jorden. 

I eksemplet fra billederne her i artiklen vil det være meget vigtigt med pløjefri, eller gerne no-till, hvede/raps etableret efter vårbyggen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.