Årets første melding om angreb af bygfluer i to vårhvedemarker ved Lammefjorden blev indberettet til Registreringsnettet midt i juni af VKST. Djursland Landboforening har også meldt om angreb i en vårhvedemark. Og den sidste tid er der kommet rigtig mange meldinger om angreb fra de fleste landsdele.
I marken ved Lammefjorden er der 70 til 80 pct. angrebne planter. I nabomarken er der vårbyg, som ikke er angrebet. I marken på Djursland er der 50 til 75 pct. angrebne planter.
»Undersøg vårhvedemarkerne for angreb nu, så problemets omfang kan vurderes med henblik på evt. bekæmpelse næste år i vårhvede«, anbefaler landskonsulent Ghita C. Nielsen fra Seges. Især sent såede vårhvedemarker kan blive meget skadet af angreb.
Kommentarer