Top 10: Her er de mest dyrkede afgrøder i 2020

Vårbyg indtager førstepladsen på Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse over afgrøder, som landmændene har søgt om landbrugsstøtte til. Listen afslører desuden, at seks ud af de ti mest dyrkede afgrøder i Danmark er korn.

Landbrugsstyrelsens har offentliggjort sin årlige liste over, hvilke afgrøder landmændene har søgt om landbrugsstøtte for i 2020, og her kan man se, hvilke afgrøder, der dyrkes mest af i Danmark.

I modsætning til sidste år er det i 2020 vårbyg, der indtager listens førsteplads. Vårbyg, der blandt andet bruges til foder og øl, måtte sidste år afgive sin førerposition til vinterhvede.

Men efter et vådt efterår og vinter har flere landmænd været nødt til at så deres afgrøder i foråret, hvorfor vårbyg nu igen topper listen.

"Vejret er helt afgørende for, hvordan landmændene agerer i marken, og det kan vi aflæse direkte i tallene. Efteråret og vinteren var særdeles våd, hvorfor det var svært for landmændene at så deres vinterafgrøder. De store mængder regn betød også, at mange vinterafgrøderne druknede ude på markerne, der stod under vand. Derfor ser vi, at arealet med vinterafgrøder i 2020 er faldet med mere end 120.000 hektar. I stedet har landmændene satset på vårafgrøder, som er steget med mere end 100.000 hektar", siger teamleder Peter Byrial Dalsgaard fra Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Mange af afgrøderne i top 10 går primært til dyrefoder, men også til produktion af fødevarer som eksempel brød og øl. Går man på opdagelse i listen, kan man se, at ærter, gulerødder og løg er blandt de grøntsager, som landmændene dyrker flest af i Danmark. Når det kommer til frugt, topper æbler og jordbær listen.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.