Top 10: Her er de mest dyrkede afgrøder i 2021

I 2021 indtager vårbyg igen førstepladsen på Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse over afgrøder, som landbrugerne har søgt landbrugsstøtte til.

Fem ud af ti af de mest dyrkede afgrøder i Danmark er korn. 

Ikke overraskende er det da også stadig vårbyg og vinterhvede, der topper Landbrugsstyrelsens opgørelse over, hvilke afgrøder der er søgt landbrugsstøtte til. 

Dermed er top 10 over de mest dyrkede afgrøder i 2021 også uændret sammenlignet med sidste år, og det er således fortsat vårbyg, der blandt andet bruges til foder og ølproduktion, som indtager listens førsteplads.

Men hvor arealet med vårbyg er faldet med næsten 20.000 hektar siden 2020, er arealet med vinterhvede steget med næsten 22.000 hektar.

I 2021 udgør de 10 mest dyrkede afgrøder ca. 75 procent af det samlede landbrugsareal på ca. 2,57 mio. hektar.

"Går man på opdagelse i listen, kan man blandt andet se, at arealet med proteinafgrøder som f.eks. ærter, hestebønner og sødlupin fortsætter med at stige, og det er interessant, at en stadig større andel af disse afgrøder dyrkes økologisk. De her afgrøder bliver for det meste brugt til dyrefoder, men mange af dem benyttes også i flere plantebaserede alternativer til kød", siger teamleder Peter Byrial Dalsgaard fra Landbrugsstyrelsen.

 


 

 

Faktaboks

Man kan se den fulde liste over afgrødefordelingen i 2021 her.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.