Tordenbyger har slået frøgræs ned

"Vi fik ca. 40 mm først på ugen. Det har afgrøderne nydt godt af.

Eneste ulempe er, at regnen slog engrapgræsset ned. Første gang rejste det sig. Jeg er spændt på, om det rejser sig efter den sidste tordenbyge«, siger Anders Falk Rasmussen.

Han satser derfor på, at engrapgræsset havde nået at blive bestøvet, mens det stod op.

På de øvrige marker står afgrøderne usædvanlig godt. Især vinterhveden ser godt ud. Den skal have den afsluttende aks-beskyttelse nu. Dermed er der udsigt til, at Informer-hveden kan klare sig med i alt to sprøjtninger mod svampesygdomme, mens Kalmar-hveden er sprøjtet tre gange.

Lidt sen udvikling

»Vårbyggen står også rigtig godt. Den er dog lidt senere undervejs end naboernes vårbyg. Det skyldes formentlig, at jeg har sået den direkte«, siger Anders Falk Rasmussen.

Han tilføjer, at det samme gælder ærterne, som først lige er begyndt at blomstre. De sprøjtes med flydende kvælstof og mikronæringsstoffer nu, og igen når de står i fuld blomstring.

Ved at undlade at sprøjte dele af markerne håber Anders Falk Rasmussen, at han kan blive klogere på, om det kan betale sig at bruge flydende kvælstof og mikronæringsstoffer til at øge proteinindholdet i ærterne.

Lige nu er det dog frøgræsset, der får mest opmærksomhed. Både i forhold til lejesæden i engrapgræsset - og i forhold til én af de tre marker med rødsvingel, som ser tynd ud - uden, at Anders Falk Rasmussen dog har kunnet finde en forklaring på det.

Udfordring her & Nu

1. Radrensning: Spinaten er radrenset én gang. I enkelte pletter overvejer jeg at radrense en gang mere.
2. Svampesygdomme: Jeg trækker svampesprøjtningen på nogle af vårbygmarkerne og håber, at jeg kan nøjes med én sprøjtning. Vinterhveden får den afsluttende aksbeskyttende sprøjtning mod svampesygdomme nu.