Træls melding i radioen: Der er også meldrøjer i min tank

Albert Rasmussen høstede hybridrug til svinefoder i fredags, men desværre også med meldrøjer. Til gengæld kom der 60 rundballer i hus til brug for en roekule.

På bedriften Blegind Østergård ved Hørning, nord for Aarhus, blev der høstet 13 hektar hybridrug fredag i sidste uge.

På grund af meldrøjer i rugen i sprøjtesporene var hele to mejetærskere i sving, nemlig bedriftens egen New Holland CX 8070 og naboens New Holland CS 540. 

Det blev ikke en succes, konstaterer ejeren Albert Rasmussen.

"Jeg havde, før vi begyndte at høste, set, at der var meldrøjer i sprøjtesporene, hvor det jo har en tendens til at optræde. Derfor havde jeg lejet min nabo Erik til at høste i sprøjtesporene, mens min egen mejetærsker høstede mellem sporene. 

Men pludselig siger Ulrik, piloten på min mejetærsker, over radioen: "Der er også meldrøjer min tank", " fortæller Albert Rasmussen.

Rug fortyndes til foderbrug

De 13 hektar med vinterrug var tiltænkt grisefoder til bedriftens produktion af 4.500 slagtesvin med indkøb af 30 kilos grise. Men den plan røg til dels i vasken.  

Rugen, som blev høstet i sprøjtesporene, blev fyldt i en 12 ton Western tipvogn med en Fendt 716 som trækkraft og efter aftale kørt til den lokale grovvare - til en lav pris i omegnen af 100 kr. pr. hkg.

I rugen mellem sprøjtesporene var der væsentligt færre meldrøjer, og Albert Rasmussen mener nok, at slagtegrisene kan klare det, hvis rugen bliver kraftigt fortyndet..

"Jeg orkede ikke at at køre kornet op til grovvaren med så lav en afregning, så nu har jeg lagt de ca. 500-600 hkg rug i en bunke på betonpladsen, og så fylder jeg løbende lidt af det i hvede og byg," fortæller han.

Vinterrugen af sorten KWS Vinetto blev høstet ved en vandprocent på 17 og udbyttet er landet på cirka 60 hkg pr. hektar. Afgrøden blev sået 5. september.

"Jeg har ellers gjort alt, hvad jeg kan for at undgå meldrøjer, blandt andet ved at vælge en hybridsort og flere andre tiltag, men jeg er åbenbart ikke dygtig nok. På samme mark, som jeg har dyrket i 20 år, har jeg haft vinterrug mange gange, og jeg synes meldrøjer er et problem hvert år," siger Albert Rasmmussen.

Som konsekvens, og til dels også på grund af et stort græsukrudtstryk, får vinterrug nu en pause på et par år i markplanen.

"Jeg er nok blevet lidt træt af rug," konstaterer Albert Rasmussen

Mejetærskeren stoppede til

Meldrøjer var ikke det eneste, der drillede høstholdet den dag.

Kort efter høststart i rugen blev naboens mejetærsker nemlig udsat for et stop.

"Min nabo troede først, at det var på grund af en sten, men det viste sig, at det var fordi mejetærkseren kørte op af bakke, og halmen stoppede derfor til. Sådan noget langstrået,småfugtigt rughalm er jo nærmest som siv , siger Albert Rasmussen 

Halmen blev rykket ud, og så kørte tærskeren igen, nu med snitteren slået fra - og med hjælp fra solen blev halmen i ok stand til at blive presset.

Presningen stod naboens barnebarn Jonas på 14 år for med en John Deere rundballepresser med en John Deere 7.280 som trækkraft. Det gik så godt, at 60 rundballer blev presset til brug for en roekule, mens resten af halmen skal presses i baller senere til brug i halmfyret. 

Blegind Østergård omfatter en markdrift på 140 hektar, heraf er 50 hektar ejet.

Med det indsendte foto deltager Albert Rasmussen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord Skyd høsten 2021

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.