Travl Fendt klipper første vinterbyg - udbytte på 85 hkg og overraskende tørt

Ved Tønder har far og søn, Egon og Rasmus Nansen, søndag taget hul på høst af 35 hektar med vinterbyg.

Hos planteavler Egon Nansen ved Tønder blev vinterbyghøsten skudt i gang i går søndag.

Først for står 14 hektar af en 6-rækket hybridsort, hvoraf ni hektar blev klippet søndag og de sidste fem hektar ryger i dag. De sidste 21 hektar er med en senere sort, og her er strået stadig grønt, så det kommer nok til at vente nogle dage. 

Kornet leveres til foderbrug til en bedrift ca. 30 km mod nord med produktion af 900 slagtekalve, som er ejet af sønnen Rasmus Nansen.

"Kornet skal opbevares i gastæt silo, og det var meningen, at vi ville have høstet vinterbyggen ved et vandindhold på 17-18-19 procent, så det er bedre at valse kernerne til foder. 

Men vi har haft en tør uge uden nedbør for vinterbyggen, mens naboerne har fået 20-30 mm, så vi er blevet lidt snydt, og vi har så måttet høste ved et vandindhold på 14 procent. Det støvede også ret meget, da vi tærskede i går.  

Til gengæld er det så nemmere at tømme bunden af siloen med tørt korn," fortæller Rasmus Nansen.

Store mængder halm og korn 

Han skønner, at udbyttet ligger tæt på 85 hkg pr. hektar.

Høsten sker med en Fendt 6330 med 22 fods PF skærebord, og tærskeren har rigeligt at gøre med de store mængder halm og korn

Egon Nansen var mejetærskerpilot under søndagens høst, men mandag eftermiddag går han på ferie, og så er det sønnen og en elev, som kommer til at få den sidste vinterbyg i hus.

Ejendommen ved Tønder har et jordtilligende på 160 hektar. I markplanen i år er der vinterbyg, vårbyg, vinterhvede og biogasmajs.

Rasmus Nansen har drevet sin slagtekalveproduktion siden 2013, og han har planer om at udvide fra 900 til 1.500 kalve næste år. Det tilhørende markareal på 100 hektar er pt. bortforpagtet til produktion af biogasmajs, men skal efter planen tages hjem igen i 2022 til produktion af foder.

Med det indsendte fotos er Rasmus Nansen vinder af konkurrencen Skyd Høsten Først i kategorien vinterbyg.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden. 

 

Emneord Skyd høsten 2021

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.