Travl griseproducent ændrer strategi: Vi skal løfte indtjeningen i marken

Som svineproducent og aktiv i bestyrelsesarbejde indrømmer Knud Jørgen Lei, at der ikke altid har været fuld fokus på planteavlen. Det arbejder han målrettet på at lave om på.

Artiklen er publiceret første gang i magasinet Mark, september 2020

»Vi er for dårlige til at tjene penge på planteavlen. Selvom vi gennem en årrække har arbejdet på at forbedre indtjeningen, så har den været for ringe,« siger Knud Jørgen Lei.

På trods af, at han indledte et maskinsamarbejde med en nabo tilbage i 2008, og på trods af, at der har været fokus på maskinomkostninger, øget præcision og optimering af arbejdsgangene, så har han kunnet konstatere, at indtjeningen i markbruget ikke er øget tilstrækkeligt. 

Det skal der laves om på.

Derfor blev Ole Hollænder ansat som driftsleder for markbruget i foråret 2018. Og derfor skal der nu flere specialafgrøder ind i sædskiftet. Med god lermuldet jord og en sydlig og kystnær placering er alle forudsætninger for produktion af specialafgrøder nemlig til stede.

Foreløbig har spinat og majs til biogas fundet vej til sædskiftet.

I fremtiden må arealet med disse afgrøder gerne øges - og så vil det ifølge Knud Jørgen Lei være rigtig fint, hvis der i fremtiden også kan tegnes kontrakt på produktion af frøgræs, blomsterfrø og andre højværdiafgrøder.

»Som svineproducent må jeg indrømme, at mit markbrug i nogle år ikke fik så meget fokus, som der skal til, hvis man skal producere specialafgrøder«, siger Knud Jørgen Lei.

Han tilføjer, at der er brugt mange kræfter på at optimere markbruget økonomisk. Det er dog i høj grad sket ud fra, at driften skulle være så rationel og effektiv som overhovedet muligt.

Alle traktorer er forsynet med en mærkat, så man kan se, hvad det koster at køre med traktoren.

Alle vil have frø

»Vi må være ærlige og indrømme, at vi ikke altid har skelet så meget til dosering af sprøjtemidlerne på den enkelte mark.

Når vi har sprøjtet mod ukrudt eller svampesygdomme i vinterhveden, er der kørt med stort set samme midler og samme dosis på hele arealet«, siger Knud Jørgen Lei.

Han tilføjer, at den manglende top-tuning af markbruget formentlig er en væsentlig årsag til, at frøfirmaerne ikke har givet grønt lys for en kontrakt på frøgræs. Det mener han dog, at der nu er basis for.

Det er der især fire grunde til: Ansættelsen af Ole Hollænder, der har fuld fokus på markbruget. To års succes med dyrkning af spinat. Investering i et frøtørringsanlæg. Samt jord og et klima, der er ideelt til dyrkning af specialafgrøder.

Faktisk er han blevet tilbudt at dyrke alm. rajgræs til frø. Det har han dog takket nej til, da der er italiensk rajgræs på nogle af markerne.

Det udelukker dog ikke, at han kan dyrke andre arter af græsfrø eller blomsterfrø.

Succes med spinat

I de to år Knud Jørgen Lei har dyrket spinat, er der høstet gode udbytter.

I 2019 høstede han 1.800 kg pr. hektar, svarende til indeks 125 for sorten. I 2020 er der høstet ca. 2.600 kg renvare pr. hektar på en sort med normtal 1.200 kg pr. hektar.

»Det viser, at vi kan lykkes med spinat, og at det har været en god ide at investere i et planlager, så vi kan tørre og lagre spinatfrøene«, siger Knud Jørgen Lei.

Han tilføjer, at lageret er overdimensioneret i forhold til de 10 hektar spinat, han har nu - og at lageret forholdsvis let kan udvides. Han håber derfor at kunne øge arealet med spinat til 20 hektar til næste år.

Spinat har foreløbig været en succes. I 2019 blev der høstet indeks 125 på 10 hektar. I år er der på 10 hektar høstet et udbytte svarende til indeks 220 for sorten. Fotos: Lars Kelstrup.

Majs til biogas

For første gang har Knud Jørgen Lei i år sået 21 hektar majs til biogas. Det tegner foreløbig til at give et godt udbytte.

»Med et lunt, kystnært klima og sydvendte marker bor vi rigtig godt til at dyrke majs. Eneste ulempe er, at det blæser en del«, siger Knud Jørgen Lei.

Han har beregnet, at et udbytte på 40 ton pr. hektar vil give en økonomi på linje med dyrkning af kornafgrøder. Han forventer dog, at han kan avle 50 ton pr. hektar. Det vil give et fornuftigt dækningsbidrag.

Majsen skal leveres til det nye biogasanlæg ved Sønderborg, som bliver indviet i dette efterår.

Brugte maskiner

Da maskinsamarbejdet med Måling Avl og Opformering blev sat i værk i 2008, ejede Knud Jørgen Lei flest maskiner. Der er dog lagt en plan for, at de to landbrug på sigt får nogenlunde lige mange maskiner.

Aftalen er, at der bliver kørt på de marker, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Alle handlinger tastes ind i FarmTracking. Derudover føres der nøje regnskab over tidsforbruget med de enkelte maskiner. Eneste undtagelser er spinat og majs, hvor alt deles 50/50.

»Vi gør meget ud af at synliggøre over for medarbejderne, hvad de enkelte opgaver i marken koster. Derfor er der små mærkater i alle traktorer, hvor man kan se, hvad det koster at køre med traktoren pr. time.

Holdningen er, at det ikke gør noget, at der bliver kørt med brugte traktorer og maskiner. Men de skal være i orden.

Personligt: Droppede ingeniør-job og blev landmand

Knud Jørgen Lei har altid gerne villet være landmand. Da han var yngre, tænkte han dog, at han kunne være det i sin fritid. Derfor uddannede han sig til civilingeniør.

Efter endt uddannelse arbejdede han to år i B&O’s højtalerafdeling, inden han i 1999 købte sig ind i sine forældres landbrug i et I/S.
Dengang var der 250 søer og 150 hektar.

I 2002 overtog Knud Jørgen Lei ejendommen. Han har siden udvidet den, så der nu er 650 søer med produktion af 30 kg grise, 5.000 slagtesvin og 215 hektar.

Ud over at drive sit landbrug er Knud Jørgen Lei med i Danish Crowns AmbA bestyrelse. Lige som han er med i Svineafgiftsfonden samt to lokale foreninger - et vandværk og et pumpelaug.

Knud Jørgen Lei er 52 år. Gift med Birgitta, som er lærer. Sammen har de tre børn i alderen 11-18 år.

 

3 veje til en bedre bundlinje 

 

1. Man skal gå i store sko 

»Vi har stort udbytte af maskinsamarbejdet med Måling Avl og Opformering. Det fungerer rigtig godt, men man skal gå i store sko og sørge for at bøje sig mod hinanden«, siger Knud Jørgen Lei.

Med ansættelsen af Ole Hollænder som fælles driftsleder er fokus i markbruget ændret. Før var målet en effektiv og rationel markdrift med lave maskinomkostninger pr. hektar. Nu er fokus rettet mod dyrkning af specialafgrøder, som kan øge dækningsbidraget. Det kræver rettidig omhu - og at der i vækstsæsonen bruges mere tid på at tilse afgrøderne, så man hele tiden er på forkant med udviklingen i den enkelte mark.

2. GPS og præcision 

»Vi har kørt med GPS siden 2007 og faste kørespor siden 2010«, fortæller Knud Jørgen Lei.

Han tilføjer, at der er sektionsafblænding på marksprøjten. I de senere år er udbytterne i vårsæden øget ved at placere gødning i forbindelse med såningen. Derudover har de arbejdet med graduering af udsædsmængderne i kornafgrøderne siden foråret 2019. Endnu har de ikke gradueret gødningstildelingen.

De tager tilløb til det, og er sikre på, at de kan drage fordel af det i fremtiden. Dog er de klar over, at gevinsten næppe slår helt igennem, da de gennem mange år har brugt relativt store mængder husdyrgødning på ejendommen.

3. Rettidig omhu 

»Vi kan let opstille et regnestykke, der viser, at det ikke kan betale sig, at vi selv løser alle opgaver i marken. Vi mener dog, at vi er bedre til at løse mange af opgaverne selv, da vi kender jorden og opnår en bedre rettidighed«, siger Knud Jørgen Lei.

Han tilføjer, at de hvert år lejer en 300- hestes traktor, som de pløjer og harver med i 500-550 timer. Derudover er holdningen, at de hellere lejer til at høste 50 hektar for meget end for lidt.

Ud over rettidighed og de faglige udfordringer, som gør det spændende at være planteavler, så er Knud Jørgen Leis tilgang til markbruget også præget af, at mindst et af børnene er interesseret i landbrug.

 

Knud Jørgen Lei er tredje generation på Langballegaard ved Skelde på Broagerland. Privatfoto.

Faktaboks

Kort om bedriften

  • Knud Jørgen Lei driver Langballegaard med 215 hektar og svineproduktion
  • Maskinsamarbejde med Måling Avl og Opformering om drift af i alt 476 hektar.
  • Vil øge arealet med specialafgrøder. Har foreløbig spinat og majs til biogas.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.