Tre gode grunde til at markbruget kan mætte alle munde i fremtiden

Vi har hørt det før: Verdens befolkning stiger, og vi kommer til at mangle fødevarer. 

Det er et klart budskab, som går rent ind. 

Budskabet skaber tilstrækkelig meget frygt til, at folk bekymrer sig. Og bekymringer er et rigtig godt udgangspunkt for de forandringer, som forskere og politikere har så hårdt brug for, når de skal overbevise omverdenen om, at de udfører et seriøst og nyttigt stykke arbejde. 

Det er dog så godt som umuligt at fakta-tjekke budskabet. Ingen er nemlig i stand til at forudsige, hvordan verden ser ud om 10, 20 og 50 år. 

Påstanden minder mig derfor lidt om situationen i London tilbage i 1894. Dengang forudsagde ’eksperter’ på baggrund af grundige studier, at London ville være begravet af ni fods hestelort i 1944.

Sådan kom det bekendt ikke til at gå. 

Jeg vover derfor pelsen og påstår: Verden kommer ikke til at mangle fødevarer. Det kan meget vel være, at der fortsat vil være mennesker som sulter. Det skyldes dog ikke mangel på fødevarer, men derimod at de ikke har råd til at betale for fødevarerne.

Enormt uforløst potentiale

Med alle de usikkerheder der er forbundet med at fastlægge betydningen af klimaforandringer, fremskrivning af befolkningstallet på verdensplan samt en række andre forhold, som alle har betydning for, om der er tilstrækkeligt mange fødevarer i fremtiden, så springer jeg direkte til det kæmpe potentiale, der er for at øge produktionen af fødevarer i fremtiden. 

Der er fortsat store landområder i bl.a. Rusland og Østeuropa, som dyrkes meget ekstensivt. Dertil kommer, at der er mange steder i verden, hvor udbytterne i landbrugsafgrøderne kan øges markant, hvis efterspørgslen øges og priserne på afgrøderne stiger. 

Læg dertil de teknologiske fremskridt, som vi blot høster de lavthængende frugter af i dag. Det gælder både i forhold til mekanik, biologi og forædling.

Oplagt med GM-afgrøder

Genmodificerede afgrøder er et kapitel for sig. I EU og andre dele af verden er GM-afgrøder valgt fra - på trods af, at det er en oplagt mulighed for at imødekomme mange af de udfordringer, som vi står over for. 

Målrettet forædling af landbrugsafgrøder kan bringe os et stort skridt i den rigtige retning forhold til at nedsætte forbruget af gødning og pesticider.

Samtidig kan der ved hjælp af GM-afgrøder udvikles afgrøder, som er tilpasset et ændret klima og vanskelige vækstbetingelser i de dele af verden, hvor fødevaremanglen er størst.

Der er derfor et kæmpe uforløst potentiale for at øge produktionen af fødevarer på verdensplan.

Derfor fastholder jeg: Der bliver ikke mangel på fødevarer i nær fremtid. Om 20, 50 eller 100 år vil vi vide, om jeg har ret.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.