Tre grunde til at bruge sortsblandinger af vårbyg

Sortsblandinger har flere fordele. Overvej det når der skal sås vårbyg.

Tidligere var det meget almindeligt at blande flere sorter  der skulle sås vårsæd.

For de landmænd, som dyrker maltbyg er sortsblandinger naturligvis ikke interessant. Men dyrker man vårbyg til foder, kan man overveje, om man vil lade sig overtale til at så vårbyg, når man har læst de tre fordele ved at så sortsblandinger i nedenstående.

1: Mindre svampeangreb

Ved at blande flere sorter forlænges holdbarheden af både sorter og effekten over for svampemidler.

Det skyldes, at sygdomstrykket ikke er så stort, og at svampesygdomme ikke udvikler sig så kraftigt, som hvis der kun var udsået én sort.

2: Stabilt udbytte

Oftest ses et højere udbytte, end gennemsnittet af sorterne. Men udbyttet er sjældent så højt som, hvis man dyrkede den højestydende sort.

Man ved dog ikke på forhånd, hvilken sort der er bedst. Det er derfor svært, på forhånd at vælge den sort, som giver det højeste udbytte i det enkelte år.

3: Værn mod resistens

Ved at vælge en sortsblanding medvirker man til, at udviklingen af resistens sker over længere tid.

Det har især betydning overfor svampemidlerne.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.