Trods traktor og gødningsspreder fra 1998: Landmand får stor gevinst med præcisions-gødning

Rasmus Gøricke Nielsen er et eksempel på, at man ikke behøver at have mange hektar og dyre, nye maskiner for at få fordel af præcisionslandbrug.

Gødningssprederen er fra 1998. Mejetærskeren er fra 2005. Såmaskinen er fra 2013. Sprøjten er fra 2015 og traktorerne er fra 1998 og 2014.

Men tag ikke fejl: Maskinparken hos Rasmus Gøricke Nielsen lever fuldt ud op til alt det, man kan forlange af en topmoderne maskinpark.

Alt markarbejde udføres med GPS, og ofte med informationer fra satellitter. Det gør ham i stand til at variere gødningstildelingen hen over markerne, ligesom tildelingen af svampemidler varieres alt efter, hvor i marken behovet for bekæmpelse er størst.

I denne vækstsæson skal han tilmed, som noget nyt, prøve kræfter med spot-sprøjtning, hvor problematisk ukrudt så som tidsler og agerpadderok kortlægges med en drone og bekæmpes pletvis med marksprøjten. Dermed er der basis for at reducere forbruget af ukrudtsmidler med 70-90 procent.

Oplagte muligheder

- Jeg har udtaget GPS-jordprøver siden 2015, og har kørt med GPS på maskinerne siden 2017. Al den nødvendige teknik har kunnet tilpasses til de maskiner, jeg havde. Derfor har overgangen til præcisionslandbrug ikke været så dyr, fortæller Rasmus Gøricke nielsen.

Han tilføjer, at han siden 2018 har gradueret tildelingen af gødning. Det har gjort, at hveden står mere ensartet, og at det derfor ikke har været nødvendigt at vækstregulere den.

Blå bog

  • Rasmus Gøricke Nielsen driver et planteavlsbrug med 124 hektar ved Odder. 
  • Praktiserer præcisionslandbrug med ældre maskiner.

- Jeg graduerer tildelingen af handelsgødning ved at hente biomassekort ned fra satellitter. Derefter kan jeg i et simpelt program selv justere tildelingskortene, så det passer med de erfaringer, jeg har fra de enkelte marker, siger Rasmus Gøricke Nielsen.

- Derefter er det bare, at overføre kortene til gødningssprederen, så den automatisk kan variere tildelingen af gødning, når jeg kører hen over markerne.

Samme procedure bruger han, når han skal bekæmpe svampesygdomme i hveden.

Teorien er, at der er størst behov for at bekæmpe svampesygdomme i de områder, hvor afgrøden står kraftigst - og at dosis tilsvarende kan reduceres i de områder, hvor afgrøden står tyndt.

- Teknikken virker. Min erfaring er, at der er stor gevinst ved at graduere tildelingen af gødning, mens gevinsten ved at graduere dosis ved svampebekæmpelse er begrænset. Det skyldes formentlig netop, at jeg graduerer tilførslen af gødning, og afgrøden derfor står meget ensartet. Det kan jeg også se på udbyttemåleren på mejetærskeren, siger Rasmus Gøricke Nielsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.