Trussel: De her ukrudtsarter kommer du til at kende

Dynamikken i marken ændrer sig over tid. Desværre også når det gælder nye ukrudtsarter, som kommer til.

Ældre landmænd kan formentlig huske ukrudtsarter, som var et stort problem, da de var yngre, men som stort set ikke findes længere.

Men nye arter er samtidig kommet.

Den udvikling vil fortsætte.

Hanespore og grøn skærmaks er eksempler på ukrudtsarter, som i de seneste år har bredt sig i et omfang, så det stort set er umuligt at dyrke majs på visse arealer.

I nedenstående kan du se tre ukrudtsarter, som du nok vil stifte bekendtskab med i de kommende år.

1: Kantbæger

Kantbæger tilhører natskyggefamilien, og er observeret i flere kartoffelmarker.

Kantbæger er formentlig indslæbt og spredt fra haver. Planten er måske giftig for får og geder.

2: Pigæble

Pigæble er i natskyggefamilien, og er meget giftig.

Ser man en pigæble, skal den afluges med det samme, da en plante producerer tusindvis af frø..

3: Kinajute

Kinajute er i katostfamilien, og er blevet dyrket i flere tusinde år i Kina, da planten er god til fremstilling af taver. Optræder sporadisk, som forurening af udsæd. Kinajute er en alvorlig ukrudtsart i USA og Sydeuropa.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.