Tysk vækst hiver Danmark med op
Tysk økonomi buldrer afsted – det vil Dansk økonomi og eksport nyde godt af i resten af 17 og langt ind i 2018, vurderer Troels Schmidt, Agrocura.

Af Troels Schmidt, chefanalytiker, Agrocura

Der er masser af kraft i den tyske vækstmotor. Det viser de seneste pulsmålinger fra det Tyske IFO-indeks. Indekset beregnes i denne måned til 116 mod 115,2 i sidste måned, og indekset sætter rekord for tredje måned i træk og er det højeste niveau siden genforeningen af Tyskland. Styrken overrasker faktisk forventningerne en smule.
 
IFO-indekset er beregnet via indrapporteringer fra ca. 7000 virksomheder i Tyskland - hvordan de ser hhv. de aktuelle, og de kortsigtede fremtidige forretningsmuligheder på seks måneders sigt.

Figuren nedenfor viser indekset med ændringerne i det tyske bruttonationalprodukt og viser fint, at IFO-indekset har været en pålidelig indikator for vækstændringerne i den Tyske økonomi.

De nuværende rekorder i indekset lover derfor vækstforbedringer langt ind i 2018. Det vil uden tvivl komme den danske økonomi til gode, for tyskerne er danskernes største kunde. 
 
Det er kun tilbage at sige: "Das is ja total geil!"
 
Figur: Ifo Business Climate - ”ifo indekset” og kvartalsvise ændringer I BNP I Tyskland (YOY)

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.