Agerrævehale er blot en af mange græsukrudtsarter, som har spredt sig eksplosivt på de danske marker.Foto: Arkivfoto.Danske planteavlere står ved en skillevej, hvor de i fremtiden skal tænke i langt mere robuste sædskifter end tidligere.
Desværre har 2021 med al tydelighed vist, at kemi ikke kan stå alene, hvis markerne skal holdes fri for tabsgivende græsukrudt.
2021 har også vist, at det er nødvendigt at tænke i robuste sædskifter, som kan modstå voldsomme vejrhændelser, og modvind i form af hyppige og voldsomme byger i høst.
Tiden er løbet fra ensidige sædskifter, hvor der kun dyrkes få afgrøder, og hvor høsten er koncentreret i en meget begrænset periode.
Resistent græsukrudt
I flere år har vi med gru kunnet se, hvordan specielt agerrævehale har givet engelske landmænd store tab.
Desværre blev 2021 året, hvor danske landmænd kommer til at indkassere store udbyttetab, fordi en række forskellige græsukrudtsarter nærmest er eksploderet i omfang.
Regningen begrænser sig ikke kun til de høsttab, der må indkasseres i år. På mange ejendomme bliver det en lang og dyr kamp at få bugt med græsukrudtet.
Kemi er en del af løsningen på problemet – men langt fra den eneste og bedste.
Udover en målrettet indsats, som sikrer at så mange græsukrudtsfrø går til i stubben efter høst, så vil det på mange ejendomme være nødvendigt at lægge sædskiftet om.
Der skal tænkes alternativt: Kan det for eksempel være en god ide at leje de hårdest ramte marker ud til en nabo som dyrker majs, kartofler eller andre afgrøder, som kan gøre indhug i frøpuljen med genstridigt græsukrudt.
Robust sædskifte
Det er det omskiftelige danske sommervejr, der gør Danmark til et smørhul for dyrkning af de landbrugsafgrøder, som pryder det danske landskab.
Våde vintre, forårstørke og regn i høst har dog i de seneste år givet landbruget store tab.
En omlægning af sædskiftet kan både være i forhold til at tage flere afgrøder ind i sædskiftet, og i forhold til at lave en sammensætning af afgrøder der spreder markarbejdet og høsten over en længere periode.
Med flere afgrøder i sædskiftet vil man også være mindre udsat i tilfælde af ekstremt våde forhold under etableringen, forårstørke og tidspres i høst.
Tiden er derfor inde til at så mere vinterbyg, rug, frøgræs, hestebønner, hvedesorter med forskellig høsttid.
Afgrøderne skal passe til klima, jordbund, maskinpark og en række andre praktiske forhold på den enkelte ejendom.
Tænk i alternativer
Alle danske landmænd kan ikke dyrke frøgræs, og der skal forædles nye sorter, der gør udbytterne i hestebønner mere stabile.
Men der er brug for at tænke ud af boksen – og for at tænke hurtigt, hvis der skal dæmmes op for problemerne med græsukrudt – og nedsætte risikoen for store tab som følge af voldsomme vejrhændelser.
Brug derfor den ufrivillige pause i høstarbejdet til at gentænke sædskiftet på din ejendom.
Kommentarer