Udledning som for 6.000 år siden? - det er som at se en beruset elefant

Ugen på Spidsen: Vi skal have rent vand i Danmark, og landbruget skal yde sit bidrag. Lige nu er det dog svært at have tillid til de modeller og beregninger, der skal sætte retningen for reguleringen, mener ugens klummeskribent på Mark Plus.

Det er svært at finde nogen, som ikke ønsker rent vand i Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand.

Men det er mere end almindeligt svært at finde nogen, som kan give præcise og troværdige anvisninger for, hvordan vi skal opnå den gode vandkvalitet i praksis.

Mens danske landmænd lige nu sveder ved lommeregneren for at få kabalen med efterafgrøder til at gå op med to decimaler, så kan de blot se til, når myndighederne og offentlige institutioner tramper som en beruset elefant gennem junglen af modelberegninger og gode intensioner i kampen for rent vand.

Det er ikke et kønt syn.

Myndighederne har forsinket landmænd i at kunne anlægge minivådområder.

Der er fejl i kort for minivådområder.

Aarhus Universitet har fejlberegnet kvælstofudledningen i referenceåret 1900.

Aarhus Universitet har overvurderet udledningen af kvælstof med 3.000 ton i 2018.

Hvad er målet?

Landbruget bidrager gerne til at sikre rent vand.

Det er dog svært at fortænke landmænd, hvis de lige nu føler sig efterladt med en følelse af at være fanget i et akademisk virvar af tal, hvor målet for ’god økologisk tilstand’ fortaber sig som en hvid spand på bunden af en grumset sø.

Det er ikke rimeligt, at landbruget med kort varsel skal plastre over halvdelen af deres jord til med efterafgrøder.

Det er ikke rimeligt, at landbruget ikke bliver tilgodeset, når fejlberegninger er i deres favør, mens det straffes prompte, hvis beregninger indikerer en øget udledning af næringsstoffer.

Og det er ikke rimeligt, at landbruget reguleres efter en målsætning, som konstant er til diskussion, og som fastlægges på et tvivlsomt grundlag.

Diskussionen og de beregninger, der bruges som grundlag for vandområdeplanerne, er meget teoretisk og akademisk.

Helt grundliggende kan man dog spørge sig selv, om det er realistisk, at regulere landbrugets udledning af næringsstoffer efter en naturtilstand, som man kendte den tilbage i perioden mellem bonde- og jægerstenalder for 6.000 år siden.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.