Mark med almindelig rajgræs og terrænforskel.Af Frederik Jakob Holm, planteavlskondsulent, Patriotisk Selskab
Udbyttepotentialet afgøres af de udbyttedannende komponenter. Det handler om at skabe en masse frøbærende stængler, der sætter mange småaks pr. frøstand, mange frø pr. småaks og opnår en høj tusindkornsvægt.
Præcisionsjordbrug bør ses som et håndværk, der kan realisere udbyttepotentialet i frømarken gennem præcis og strategisk tildeling af gødning og vækstregulering.
Gradueret gødskning
Frøudbyttet i arter som rødsvingel, strandsvingel, engrapgræs og hundegræs er stærkt afhængigt af et højt antal frøbærende stængler. Dette stimuleres gennem kvælstoftilførslen i efteråret og tidlig gødskning i foråret.
Forudsætningen for at opnå et højt udbytte i rødsvingel, strandsvingel og hundegræs er, at arterne holdes stående ved blomstring, da frødannelsen i disse arter sker ved fremmedbestøvning.
Graduering af kvælstof i disse arter bør derfor udføres, så lavninger med høj kvælstoffrigivelse, og områder, der ligger i læ og er tilbøjelige til at gå i leje, tildeles mindre.
Engrapgræs er derimod selvbestøvende, og risikoen for lejesæd ved blomstring er knap så betydende. Her kan det være aktuelt at omfordele kvælstof fra de lave områder i marken til de høje områder og områder med stort udbyttepotentiale.
Potentialekort
Forudsætningen for et højt frøudbytte lægges ved en balanceret gødskning, der sikrer en optimal ensartet vegetativ udvikling for arten.
Kortlægning af markens jordbundsvariation med en EM38-sensor kan optimere potentialekortet til graduering af kvælstof på marker med bonitetsforskelle, så områder med fattig sandjord trækkes i kvælstof.
EM38-sensoren måler jordens ledningsevne, der er et godt mål for jordenes lerindhold. I kombination med egne erfaringer og eventuelt udbyttekort, kan potentialekortet dannes.
Potentialekortet bør kombineres med højdekort, så der gives mindre kvælstof i de lave områder med høj kvælstoffrigivelse, der i stedet kan omfordeles til de høje områder i både alm. rajgræs og engrapgræs.
Gradueret vækstregulering
Der er et oplagt potentiale ved graduering af vækstregulering i frøgræs, så afgrøden bliver vækstreguleret efter behov.
Til graduering kan afgrødens aktuelle biomasseindeks benyttes i kombination med EM38-data eller egne erfaringer om jordbundsforholdene.
Doseringen kan dermed tilpasses og nedjusteres i områder med lav biomasse samt områder, hvor tørken sætter ind først. Gevinsten består af en besparelse af planteværn og i høj grad af et minimeret dryssespild ved høst.
Læs artiklen i sin fulde længde i det nye nummer af Frøavleren, der er medlemsblad for Frøsektionen. Frøavleren nr. 2/2021 udkommer i denne uge.
Kommentarer