Ugen på spidsen: Kvælstofprognosen - er koppen halv fuld eller halv tom?

Er årets kvælstofprognose en god eller dårlig ting? Ja, det er der flere meninger om.

5 eller 10 kg kvælstof mindre pr. hektar på mange jorde - bortset fra grovsand (JB 1 og 3). Sådan lød kvælstofprognosen i går, da den blev offentliggjort.

Og hvad betyder så det? Ja, det afhænger i den grad af øjnene der ser. Også blandt landmænd.

Nogle vælger at glæde sig over, at de kan spare lidt kvælstof - som jo i den grad også er en besparelse for pengepungen. Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen giver kvælstofprognosen en samlet besparelse for erhvervet på ca. 50 millioner kroner i handelsgødning i 2017.

Andre føler sig snydt over, at de mister kvælstof, som de gerne ville have gødet afgrøderne med - og ser det som et tab.

Problemet er, at vi ofte er tilbøjelige til at fokusere mest på det synlige over jordoverfladen - og lidt glemme det der er under jordoverfladen. Selvom det jo i virkeligheden er langt det vigtigste.

Forholder man sig nøgternt fagligt til kvælstofprognosen, er den jo et udtryk for, at det har regnet mindre end normalt i efteråret og vinteren. Og dermed er der udvasket mindre kvælstof end normalt. Eller sagt på en anden måde - der er mere kvælstof tilbage i jorden, som planterne kan optage, end normalt.

Er man en af dem, der bruger N-min analyser til at gødske efter, så er formålet netop at give afgrøderne mindre kvælstof der, hvor N-min tallet er højt - og mere hvor N-min tallet er lavt.

Det er især vigtigt i et år som i år, hvor vi for første gang har fuld kvælstofkvote. Ellers risikerer man, at afgrøderne vælter. Og det kan hurtigt blive meget dyrere end 5-10 kg kvælstof pr. hektar.

Med det in mente er årets N-prognose vel rimelig nok. For der er jo også år, hvor vi får mere kvælstof, fordi det har regnet meget. Sådan har det faktisk været de fleste år. Vi skal helt tilbage til 2006 for at finde den seneste negative kvælstofprognose (bortset fra 2010 hvor den både var negativ og positiv).

Alligevel er det forståeligt at nogle reagerer med skepsis. De tidligere års barske restriktioner på N-kvoten sidder dybt - og gør det svært at sluge begrænsninger igen. Men med fuld N-kvote i år burde det alt andet lige være lidt nemmere at acceptere en negativ kvælstofprognose - end dengang vi havde 20 pct. mindre kvælstof at gøre godt med.

I bund og grund er indstillingen som så meget andet nok et spørgsmål om sindelag og tilgang til livet.

Er koppen halv fuld eller halv tom?

Bygger man vindmøller eller læhegn, når det blæser?

Ja, der er nogle, der altid forstår at vende tingene til fordele.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus "Ugen på spidsen" sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet MARK og Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.