Ugen på spidsen: Ulovlig kemi i hver femte kontrol

Der er behov for opstramning i forhold til opbevaring og brug af planteværnsmidler i landbruget.

Landbrugsstyrelsens kontrol af planteværnsmidler hos danske landmænd viser, at der ved 763 kontrolbesøg i 2016 blev konstateret ’Besiddelse af ulovligt dansk middel’ på 19,5 procent af de kontrollerede ejendomme. Kontrollen hos de 763 landmænd viste også, at der blev fundet udenlandske midler på 1,8 procent af kontrolbesøgene.

Det er bare ikke godt nok, og det skal der gøres noget ved.

Både af hensyn til landmændenes økonomi og landbrugets omdømme.

Indrømmet. Det er en jungle at holde sig opdateret på, hvornår fristerne for brug og opbevaring af midlerne udløber.

Der er dog ingen undskyldninger for ikke at have styr på kemilagret og brugen af de enkelte midler.

Der findes nemlig simple applikationer til mobiltelefonen, som på få sekunder kan give en fydelstgørende status på de enkelte midler.

Kan man ikke lige finde ud at downloade appen på sin mobil, så er der god hjælp at hente på Seges eller hos din lokale planteavlskonsulent. Og det betaler sig.

Det tager næppe mere end én times tid, at tjekke lageret. Det bør man gøre mindst to gange årligt. Både fordi man undgår at få bøder ved kontrol, og fordi man får indarbejdet en rutine, der gør, at man får udpeget de midler, som udløber inden for nær fremtid, så man kan sørge for at få dem brugt i tide.

Tjek derfor dit kemilager nu, og sørg for at stille de midler, som du skal have brugt i løbet af den kommende vækstsæson længst frem på hylderne. Så er du sikker på, at få dem brugt mens tid er.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.