Ugevinder: Stærkt udbytte høstes af brølende New Holland

Ugens vinder i "Skyd høsten bedst" har også fornøjelsen af et godt udbytte i marken.

En høstlagkage er ikke af vejen, men det er nok i virkeligheden det gode udbytte, der giver det største smil på læben hos gårdejer Hans Henrik Nielsen i en ellers lidt kedelig høstsæson.

Rosenbjerg, Dannemare på Vestlolland, har et høstareal på 670 hektar, hvoraf 27 hektar er hvidkløver. De begyndte at skårlægge torsdag sidste uge og begyndte høsten søndag.

Udbyttet er indtil videre op mod 1.000 kg råvare. Normaludbyttet er på 600-700 kg råvare i sorten Rivendel.

»Det er plus 25 procent i år. Det er forventeligt nok, for vi kunne godt se, at der var rigtig mange blomsterhoveder på. De er ikke så store, for de har manglet nedbør, men der var en helt fantastisk bestøvningsperiode op til sankthans, hvor tre uger med sol gav ideelle betingelser for bierne,« beretter den glade gårdejer.

De 60 hektar rødsvingel, som er høstet, gav lidt i underkanten: 1.800 kg råvare pr. hektar i sorten Barustic. De leveres til hollandske Barenburg med afdeling i Tinglev. Vinterrapsen, som Rosenbjerg begynder på denne uge, bliver også under normalen, forventer han.

Redaktionen har diskuteret frem og tilbage, hvem der skulle være ugevinder. Der kan være mange forskellige kvaliteter i et foto, og i dette er det de flotte farver og støvet, der står ud fra mejetærskeren, der fangede os.

Stort tillykke til Anja Lihrmann Nielsen - der er en lækker høstlagkage på vej. Billedet er dermed med i finalefeltet til at vinde en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og prøv rekordquizzen her: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

SÅDAN GØR DU

”Skyd høsten først” og Skyd høsten bedst”:
Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjendsidiges årlige konkurrence "Skyd høsten".

Læs mere om og deltag i konkurrencen her

”SKYD BEDSTE HØSTVIDEO”

1. Læg din video op på youtube eller vimeo og send web-adressen til konkurrence@landbrugsavisen.dk, eller
2. Brug eventuelt tjenesten www.wetransfer.com, der er gratis, læg videoen op og send den til konkurrence@landbrugsavisen.dk

BETINGELSER FOR AT DELTAGE

I alle tre konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra i år.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.
Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige.

Faktaboks

Skyd høsten først

Hvis du vil deltage i »Skyd høsten først«, skal du være den første til at indsende billedet af den høstede afgrøde.

Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder: Vinterbyg, engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, hvidkløver, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug og havre.

  • Allerede høstet:  Alm. rajgræs, engrapgræs, vinterbyg, vinterraps, hvidkløver, vinterhvede, vårbyg og rødsvingel
  • Mangler høst: Triticale, rug og havre.

Præmierne er til de personer, der først sender billeder og tekst ind for én af de 11 afgrøder. Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager 1. stk. gavekort til Restaurant Flammen. Værdi 1.000 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind og vær med i konkurrencen »Skyd høsten bedst«.

I konkurrencen ”Skyd høsten bedst” kåres hver uge det bedste billede. Konkurrencen begynder i uge 28 og løber frem til 4. september.

Ugens vinder får tilsendt en stor skyd-høsten-lagkage til dig og dit markhold og deltager i konkurrencen om at blive den samlede vinder.

De otte ugevindere konkurrerer om at blive vindere af den samlede konkurrence ”Skyd høsten bedst”, og her er præmierne:

1. præmie: En høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af fotos trækkes lod om en iPad mini til værdi 2.300 kr.

Skyd bedste høstvideo

Skyd en video af et motiv eller en situation i høsten. Konkurrencen ”Skyd bedste høstvideo” løber fra uge 28 til og med 4. september.

Vinderen af konkurrencen modtager en iPhone 6, værdi 4.599 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.