Ulveskandale skaber mistillid til kvælstofforskere

Der gik et halvt år før DCE erkendte ulvefejl - hvordan er det så på kvælstofområdet, spørger L&F.

Sagen om DCE ved Aarhus Universitet, der har trukket forskningsresultater tilbage om ulve, trækker nu dybe spor efter sig. I landbruget, for hvem forskningen hos DCE har stor betydning på mange områder, er man chokerede over, at DCE øjensynligt har holdt fast i nogle tal og udsendt adskillige pressemeddelelser om emnet, selv om de mødte kritik fra både udenlandske laboratorier og forskere på Københavns Universitet.

»Det er en meget alvorlig sag, at man nu trækker alle ulve-data og kort tilbage, fordi de er fejlbehæftet,« siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

40 blev til fire

Han hentyder til, at DCE først sagde, at der var 40 ulve i Danmark, senere blev det til 23 og nu er det formentlig nede på fire ulve. Men DCE trak først i sidste uge deres tal tilbage.

»Det ser ud som om DCEs kvalitetssikringsystem helt har svigtet – i det omfang man har et. Der er tale om en meget grov fejl,« siger han.

DCE har løst opgaven som en del af det forskningsbaserede myndighedsberedskab, som skatteyderne betaler 250 mio. kr. for årligt. Det beredskab handler om meget andet end ulve. Landbruget har i forvejen været uenige med DCE om en række tal. Bl.a. i forbindelse med Landbrugspakken og dens miljøprofil og betydningen af dansk kvælstoftab i de marine områder. At DCE må trække ulvetal tilbage øger troen på, at DCE ikke har styr på tingene.

Flemming Nør-Pedersen mener, der er behov for at involvere flere i forhold til det ”forskningsbaserede myndighedsberedskab” .

»Der er brug for flere åbne faglige diskussioner med kolleger fra Københavns Universitet og udlandet. Dette forløb viser jo, at der findes fagligt degenerede forskningsmiljøer på DCE,« siger han.

 

På Københavns Universitet undrer professor Carsten Rahbek, Statens naturhistoriske museer, sig også over DCE’s håndtering af sagen.

»De har brugt en metode til ulveanalyserne, som andre ikke har brugt i 20 år, og som ikke er forskningsmæssigt forsvarlig,« siger han.

Carsten Rahbeks folk har også testet afføring for at se, om der var ulve i Danmark, og de har slet ikke kunnet få de samme resultater som DCE. Samtidig er DCE-prøver sendt til et anerkendt laboratorium i Tyskland, der heller ikke kunne konstatere ulv i samme omfang.

»Det er utroligt, at de er blevet ved med at påstå, at der var så mange ulve, når ikke andre kunne konstatere det. Det ville være god skik straks at gå ud og sige det, hvis resultaterne ikke kan verificeres. Der er gået mere end et halvt år, hvor de i stedet har fortsat med at sende pressemeddelelser ud om, at der var så mange ulve,« siger han.

Skifter metode

Hos DCE mener direktør Hanne Bach, at man har gjort, hvad man kunne.

»Vi har brugt en metode, som er mere usikker end ventet, så nu skifter vi metode,« siger hun.

Men kritikken af metoden har jo været der længe?

»I den periode undersøgte vi metoden vældig grundigt. Vi har arbejdet hårdt for at finde ud af, hvad der er op og ned. Indtil vi erkendte, at usikkerheden var for stor, var der ikke grund til at trække tallene tilbage,« siger hun.

Er det skidt for jeres troværdighed?

»Vi gør, hvad vi kan for at bruge de nyeste metoder. Når vi så erkender, at en metode ikke er tilstrækkelig, så siger vi fra. Det er ærligt og fair.«

Var I hurtige nok til at trække tallene tilbage?

»Jeg så gerne, at vi havde erkendt fejlene før.«

Kan du forstå, at landbruget nu er bekymrede for jeres kvælstoftal?

»Jeg ved ikke, om jeg kan forstå dem, men der er ingen sammenhæng.«

Landbruget undrer sig og peger på, at DCE også laver målinger af kvælstof og er bekymrede. Kan du forstå det?

»Nu er kvælstofmålinger ren rutine, som man har gjort i mange år. Det er heller ikke os, der står for kvælstofanalyser rent fysisk, det er Naturstyrelsen, så jeg kan ikke se, at der kan være tvivl om dem.«

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.