Undersøgelse: 13.000 stykker mikroplast pr. kg landbrugsjord er normalt

International undersøgelse fortæller om et kæmpe antal mikroplast-stykker i landbrugsjord, som blandt andet kan skade den mikrobielle aktivitet.

Landbrugsjord er stærkt belastet af mikroplast.

Det fastslår en analyse af 23 studier fra en række lande foretaget af Technicsche Universitât i Berlin, skriver netavisen agrarheute.

Hovedårsagen til forureningen med mikroplast er udbragt spildevandsslam på landbrugsjord, og derudover spiller jordbrugets anvendelse af afdækningsplastik også en stor rolle. Af andre væsentlige kilder nævnes dækslitage, affald og kunstvanding. 

Ifølge undersøgelsen er en almindelig forekomst i landbrugsjord 4,5 milligram plastik pr. kg jord, hvilket svarer til cirka 13.000 plastik-partikler pr. kilo jord. 

Mikroplast er her defineret som plastskrot og andre plastpartikler, der er mindre end 5 mm.

Jo tættere på byen, jo mere mikroplast

I undersøgelsen var der ingen forskel mellem de vestlige industrialiserede lande og udviklingslandene. Dog viste det sig, et jo tættere marken var på byer og beboelse, jo mere mikroplast var der i jorden. 

Ifølge forskerne kan mikroplastik påvirke jordorganismer, f.eks. regnorme, som optager mikroplast med føden. Ormene får problemer med vækst og reproduktion, og det kan medføre en ændring af den mikrobille aktivitet i jorden.

Særligt problematiske er de helt små stykker mikroplast med en størrelse på 0,1 mm.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.