USA-hvede har kurs mod højeste proteinindhold i næsten 20 år

Næsten tre fjerdedel af USAs vinterhvede var i hus ved slutningen af sidste uge.

Ligesom det gælder for den danske kornhøst har den amerikanske vinterhvede også kurs mod et højt proteinindhold.

Næsten tre fjerdedele af den amerikanske hvede var høstet ved ugens slutning, og de indledende rapporter tyder på at den amerikanske vinterhvede har kurs mod det højeste proteinindhold i næsten 20 år, melder Jyske Markets. 

Vårhveden meldes fortsat i god gænge på markerne, og 80 procent af vårhvedeafgrøderne er kategoriseret som værende god/meget god.

Den høje kvalitet af den høstede hvede er kommet til udtryk i kraftigt faldende præmier på vårhveden-noteringen i Minneapolis, som følge af faldende kvalitetstillæg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.