USA-hvede igen i stort prishop

I Chicago var lukkeprisen mandag på 129,1 danske kr. pr. hkg.

Efter sidste uges prishop for hvede fortsatte prisstigningen i går mandag på børserne i Kansa, Chicago og Minneapolis med et hop på cirka fem procent for både vinter- og vårhvede. I Chicago var lukkeprisen således 129,1 danske kr. pr. hkg.  

Det er fortsat det tørre vejr og forventninger om en skuffende lav nordamerikansk høst af vårhvede, der trækker stigningerne, fortæller Jyske Markets, som dog peger på, at de voldsomme prisbevægelser også skyldes spekulanter, som fejlagtigt har satset på faldende afgrødepriser, og nu forsøger at redde hvad der reddes kan.

Fundamentalt er der derfor ikke grund til, at pristigningene vil fortsætte - også set i lyset af at den europæiske og russiske høst snart kommer i hus, lyder konklusionen fra Jyske Markets. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.