Vådere og varmere end nogensinde før: Hvor er planteavlen på vej hen?

Med afslutningen af 2020 har vi nu fået en ny 30 års klimanormal for perioden 1991-2020. 

Den viser, at det danske klima har forandret sig. Det gennemsnitlige vejr er blevet 1,0 grad varmere og 47 mm vådere om året, sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ - nemlig klimatallene for 1961-90. 

Kigger vi tilbage på udviklingen siden målingernes start i 1874, har det danske klima aldrig været varmere eller vådere end nu. 

Et »normalt år« er altså blevet både varmere og vådere end tidligere set i dansk vejrhistorie. Det viser en ny opgørelse fra DMI.

Figur 1. Nedbør i Danmark i 2020

VARMERE OG VÅDERE

Fortsætter den globale udledning af drivhusgasser, forventer DMI endnu større forandringer for vejret i Danmark. Nemlig at den årlige gennemsnitstemperatur vil stige med ca. 3,4 grader og der vil komme ca. 14 pct. mere nedbør i slutningen af århundredet.

Tilmed vil den ekstra nedbør især falde om vinteren - fremtidens vintre vil blive hele 25 pct. vådere og 3,6 grader varmere. 

Ifølge DMI betyder det, at snedække og langvarig frost sandsynligvis bliver en sjældenhed i Danmark i fremtiden.

2020 VEJRET

Tendensen understreges af vejret i 2020, som samlet set blev det næstvarmeste år siden 1874, og det syvende solrigeste siden 1920. 

Årets nedbør landede i gennemsnit på det jævne – dog med meget store forskelle fra egn til egn. Som sædvanlig var der vådest vestpå og tørrest østpå. Der faldt over 1.200 mm nogle steder i Vestjylland, mens der nogle steder i det østdanske kun kom 500 mm.

2020 bød også på flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Og vintermånederne havde slet ingen isdøgn og det laveste antal frostdøgn siden 1874. 

Der var generelt mange døgn med nedbør, men det laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske stormliste – og som bekendt ingen hvid jul.

Figur 2. Middeltemperatur i Danmark 2020

NYE AFGRØDER OG FLERE SKADEVOLDERE

Det ændrede vejr kan betyde dyrkning af nye og lidt mere eksotiske afgrøder i Danmark. 

Vi har allerede set en stor udbredelse af majs, som i 1980 kun udgjorde 11.000 hektar i Danmark. I dag er majsarealet på 195.000 ha – det er især gået stærkt siden årtusindeskiftet. Hvem ved, hvad den næste store afgrøde in spe bliver?

Det varmere og vådere vejr kan dog også betyde større angreb af sygdomme og skadedyr – både grundet fraværet af frost i vinterperioden og mere optimale vejrbetingelser for skadevolderne gennem vækstsæsonen. 

Det kan også meget let betyde, at nye skadevoldere truer afgrøderne i Danmark - skadevoldere som vi ikke har i dag.

Desuden bliver vådere og vådere marker den måske største udfordring i planteavlen fremover. 

Det kræver mere robuste afgrøder, end vi har i dag, der kan trives under vådere og vådere forhold. 

Græs er et oplagt valg - og det kan kun gå for langsomt med at udvikle protein fra græs som et nyt forretningsområde. Det kunne meget vel gå hen og blive fremtidens væksteventyr for planteavleren.

Godt Nytår.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.