Vådt efterår koster markant nedgang i hvedearealet

Ugen På Spidsen: De våde forhold i efteråret gjorde, at der blev sået ca. 75.000 hektar mindre vinterhvede end året før. Faldet i arealet opvejes ikke overraskende af en tilsvarende stigning i arealet med vårbyg, skriver denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Det er næppe en overraskelse: Der skal ikke høstes så meget vintersæd i 2020, som der normalt bliver høstet i det lille danske kongerige.

Årsagen er naturligvis de ekstremt våde forhold under etableringen i efteråret 2019.

Men vidste du, at arealet med kartofler er det højeste siden 1963, at arealet med frøgræs er på højde med de to foregående år og, at danske landmænd dyrker lige så meget vårsæd, som de gjorde i 1950’erne. Dengang blev der dyrket sølle 79.000 hektar hvede - og så var en del af det endda vårhvede.

Det er betydeligt mindre end de 485.000 hektar vinterhvede, det trods alt lykkedes at få etableret i efteråret.

Det fremgår alt sammen af en opgørelse, som Seges for nylig lavet.

Opgørelsen er lavet ud fra de Fællesskemaer, der er indsendt i forbindelse med ansøgning om Grundbetaling. Der er derfor tale om foreløbige tal, som kan ændre sig, hvis der laves mange rettelser.

Man kan dog hæfte sig ved, at:

  • Arealet med vinterhvede er på 484.000 hektar. Det er 75.000 hektar mindre end i 2019.
  • Arealet med vårsæd er steget fra 554.000 hektar i 2019 til 666.000 hektar i år.
  • Arealet med vinterraps er faldet til 145.000 hektar. Det er samme areal, som der dyrkes med rug.
  • Arealet med kartofler er på 62.000 hektar.
  • Arealet med hestebønner er steget fra 16.000 til 19.000 hektar.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.