Vårhvede sået om efteråret – her er fordele og ulemper
Konventionelle forsøg viser, at der er fordele ved at så vårhvede til brød om efteråret. For økologer er det endnu mere oplagt.

Af Lars Egelund Olsen, specialkonsulent, Seges Økologi Innovation

I to års konventionelle forsøg har vårhvede sået om efteråret vist sig at give et merudbytte på 18 hkg i forhold til vårhvede sået om foråret. I et nyt økologisk forsøg i vækstsæsonen 2019/20 var der dog ingen statistisk sikker forskel på udbyttet i henholdsvis efterårssået og forårssået vårhvede.

Såningen om efteråret har i alle forsøg vist sig at give en bedre buskning og mindre angreb af bygfluer.

Men etableringen sent om efteråret kan være udfordrende. Og vinterfastheden af vårhvedesorterne er ikke for alvor testet i de sidste års danske vintre.

Ved etablering af vårsæd plejer hovedreglen at være, at der er et større udbyttepotentiale, jo tidligere man sår - hvis der altså kan laves et godt såbed.

I regioner med milde vintre, som f.eks England og det sydlige Europa, etableres vårsæden i vintermånederne december til februar, så der er en glidende overgang mellem såning af vintersæd og vårsæd.

I Danmark er der i vintermånederne ofte for koldt og fugtigt til, at der kan laves et godt såbed - og til at afgrøden kan spire tilfredsstillende frem og klare frosten. Her vil såning i det sene efterår være et alternativ.

Forsøg viser flere fordele I 2017 og 2018 er der gennemført konventionelle forsøg, hvor både vår- og vinterhvede er sået om efteråret på to forskellige tidspunkter sammenlignet med vårhvede sået om foråret.

Som det ses i tabel 1 for de to konventionelle forsøg, kan vårhvede sået om efteråret ikke udbyttemæssigt konkurrere med vinterhvede. Vårhvede sået om efteråret er derfor mest et interessant alternativ til såning af vårhvede om foråret - med henblik på at opnå højkvalitets brødhvede.

Som det ses i tabellen, var der i forsøgene et lavere råproteinindhold i vårhvede sået om efteråret end i vårhvede sået om foråret - men det var stadig højere end i vinterhvede. Det forventes derfor, at brødkvaliteten af vårhvede sået om efteråret er en mellemting mellem almindelig vinterhvede og vårhvede sået om foråret.

Vårhvede sået om efteråret modnede 12-18 dage tidligere end vårhvede sået om foråret. Og 2-5 dage senere end vinterhvede.

Tabel 1. To års forsøg med såning af vårhvede om efteråret, konventionelt dyrket

Bedre buskning og mindre risiko for angreb af bygfluer

Forsøgene viste også, at såning af vårhvede om efteråret gav en bedre buskning end vårhvede sået om foråret. De flere aks pr. kvm er en væsentlig forklaring på det højere udbytte i vårhvede sået om efteråret - end i foråret.

Bygfluer er, til trods for navnet, tilsyneladende mere tiltrukket af vårhvede end vårbyg. Der ses sjældent voldsomme angreb i vårbyg, men der har derimod været kraftige angreb i vårhvede de senere år. Det har givet udbyttetab - især hos økologer.

Og sår man vårhveden i efteråret, er den mindre udsat for angreb af bygfl uer, end hvis den sås i foråret.

Bygfluen lægger sine æg i slutningen af maj på planterne. Bygfluens larvegnav inde i strået gør, at strækning af de angrebne strå og akset bliver standset.

Angrebne strå ses ofte som korte og deforme. Afgrøder med angreb af bygfluer vil ofte se meget uens ud med forskellige strålængder.

Bygfluer har de seneste år forårsaget udbyttetab i vårhvede. Især for økologer har det givet store tab. Ved bygfluelarvens gnav hæmmes strækning af strået og dannelse af aks. Fotograf: Tove M. Pedersen, Seges Økologi Innovation

Sorter

I de konventionelle forsøg er der benyttet vårhvedesorterne KWS Bittern, Harand, Alondra og KWS LIli - og der er dermed tale om sorter, der normalt sås om foråret.

Der har ikke været problemer med udvintring i forsøgene. Men hvordan sorterne vil klare en hård dansk vinter, er ikke testet, og der foreligger ikke brugbare udenlandske test.

Der er derfor risiko for, at vårhvede sået om efteråret ikke klarer en hård dansk vinter, hvis og når den kommer.

Økologiske forsøg i vækstsæson 2019/20

I vækstsæsonen 2019/20 blev der anlagt økologiske landsforforsøg med efterårssåning af både vårhvede, vårtriticale og vårrug for at undersøge deres udbyttepotentiale, overvintring og ukrudtsrenholdelse. Forsøget gentages i indeværende sæson.

Ved såning af f.eks. vårhvede i det sene efterår vil der ske en mindre fremspiring af ukrudt, hvilket kan være en fordel for økologer på arealer med et stort ukrudtstryk af aggressive arter.

Resultaterne af det økologiske forsøg for vækstsæsonen 19/20 vil blive publiceret i årets udgave af Oversigt over Landsforsøgene, der udgives i december. De foreløbige resultater blev fremlagt på et webinar i begyndelsen af oktober, se optagelsen her

Faktaboks

Anbefalinger til vårhvede sået efterår

● I to års konventionelle forsøg var der et større udbytte end vårhvede sået om foråret, men ikke på niveau med vinterhvede. I et nyt økologisk forsøg i vækstsæson 2019/20 var der ikke en statistisk sikker forskel på udbyttet på efter- og forårssået vårhvede. 

● Er et alternativ til vårhvede sået om foråret, men med et lidt lavere proteinindhold. Brødkvaliteten forventes at være enmellemting mellem vinterhvede og vårhvede sået om foråret. I et nyt økologisk forsøg i vækstsæson 2019/20 var det dog svært at overholde kravet til brødhvede.

● Giver en bedre buskning og flere aks end forårssået vårhvede.

● Er mindre udsat for angreb af bygfluer.

● Modner 12 til 18 dage før vårhvede sået om foråret og 2 til 5 dage efter vinterhvede.

● Er særlig interessant for økologer, fordi den sene såning giver mindre ukrudtsfremspiring. Forårssåning giver dogbedre mulighed for at udnytte forfrugter og grøngødning.

● Ulemper: Sorternes vinterfasthed er usikker. Og etablering i et godt såbed kan være vanskeligt eller umuligt. Hvis ikke der kan laves et godt såbed, anbefales det ikke at så vårhvede i det sene efterår.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.