Betalt indhold af BASF

Vækstregulering af vintersæd

Vinterhvede, vinterbyg og rug er snart klar til vækstregulering. På mildere lokaliteter har de tidligst såede vintersædsmarker for både hvede, vinterbyg og rug, nu dannet anlæg til første knæ i hovedskuddet. Det betyder, at du snart skal tænke på vækstregulering hvor også den første svampesprøjtning nærmer sig.

Målet med vækstregulering er at ramme en dosering, der netop styrker strået, i en grad så afgrøden står helt op ved høst. Det sikrer mod udbyttetab, forringet kvalitet, og ikke mindst tørreomkostninger og mejetærskerkapacitet. Hvis mejetærskerens timepris koster 6-900 kr. pr. ha så vil en halvering af kapaciteten på grund af lejesæd betyde en fordobling af udgiften til mejetærskeren! 

Du kan med fordel vælge midler, der er fleksible i forhold til behandlingstidspunkt – og køre vækstreguleringen sammen med svampesprøjtningen, når afgrøden er i stadie 32 (nr. 2 knæ mærkbart). I kraftige marker, der er langt fremme, kan det dog være aktuelt at foretage en tidligere behandling med højeste dosering, da behovet for vækstregulering her er større.

Fleksible midler

Effekten af CCC (Cycocel) aftager markant når de første knæ er mærkbare. Derfor bør du helt undlade CCC, og i stedet vælge et nyere og mere fleksibelt middel. Medax Top, Medax Max og trinexapac-midler, der kan anvendes indtil fanebladet er fremme. Det anbefales at udføre den primære del af vækstreguleringen tidligt (st.30-32) for at få styrken i bunden af afgrøden, og det passer perfekt med den første svampebehandling. 

Sikre strategier

De forskellige vintersædsarter vækstreguleres stort set ens – dog kan aks- og strånedknækning i vinterbyggen være et problem. Derfor anbefales en stort set ens grundbehandling som du i vinterbyggen bygger ovenpå. 

Aktivstoffer virker på samme måde. Dog virker Medax Top/Medax Max lidt hurtigere end de rene trinexapac-produkter. I vintersæd er der meget gode erfaringer med Medax Top, som giver en hurtig og sikker effekt. 

Hovedregel omkring vækstregulering er, at det kun bør foregå på sunde planter i god vækst. Tørke- og kuldestressede planter skal du være forsigtig med at vækstregulere, og du bør under alle omstændigheder tilpasse doseringen til forholdene. 

Dosering

Grundbehandling st. 30-32. En normal dosering i hvede og rug er omkring 0,75-1,0 l Medax Top + 0,5 l ammoniumsulfat. Højeste dosering i kraftige velgødede marker. Vinterbyg skal ofte behandles flere gange, da der her kan forekomme både lejesæd, aks- og strånedknækning 

Lav et sprøjtevindue

Når du foretager den tidlige vækstregulering, så sluk sprøjten 10-20 meter og markér med pinde. Så kan du senere vurdere effekten af behandlingen, og beslutte om der skal følges op med yderligere vækstregulering. Har du ikke en ubehandlet parcel – er det svært at vurdere effekten af første sprøjtning

Emneord BASF

Betalt indhold af BASF

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.