Sponsoreret af Syngenta
Vækstregulering kan mere end reducere lejesæd
Lejesæd i korn, raps eller frøafgrøder kan blive en dyr fornøjelse. Hvis kornet går i leje 3 uger før høst kan det nemt koste et udbyttetab på 20 procent. Hvis vårbyggen normalt ville give 80 hkg tabes således 16 hkg. Tabet kan dog blive større, hvis aks og strå er bøjet kraftigt ned mod jorden, helt op mod 70 procent tab, når lejesæden opstår et par måneder før høst.

Jo tidligere lejesæden opstår, jo større bliver tabet, fordi vandtransporten hæmmes  og udnyttelsen af solindstråling minimeres.  Resultatet bliver mindre kerner og dårligere kvalitet.

Ud over udbyttetab besværliggøres høstarbejdet, og der kan opstå øget behov for tørring, Endvidere kan det går ud over kvaliteten i kerner og frø. Alt i alt kan lejesæd sagtens koste 10-15 hkg/ha.

Årsager til lejesæd

Der kan være flere årsager til, at der opstår lejesæd.  Der er fx store forskelle på sorternes stråstivhed. Hvis vintersæden sås tidligt, og efteråret er mildt, kan afgrøden blive meget kraftig.

Høje udsædsmængder og kraftig kvælstofgødskning muliggør en kraftig afgrøde. Hvis  vinteren er lun, og foråret kommer tidligt, øges risikoen for lejesæd. Desuden ser vi tendenser til klimaforandringer med meget kraftige vinde og store nedbørsmængder i juni/juli, som kan lægge afgrøden ned.

Nye spændende effekter af vækstregulering

Men udover at reducere lejesæd kan vækstregulerende midler også noget andet. Moddus Start fra Syngenta kan anvendes allerede i buskningen fra stadie 25, og påvirker her planternes fysiologi  på flere områder.

”Moddus Start er specielt udviklet til tidlig brug. Den optages hurtigt i planten og giver hurtig effekt, også under kølige forhold.  Midlet medvirker til at danne flere sideskud, så flere strå bærer aks. Desuden op til en 33 procent øget rodvækst, viser nye engelske forsøg. Afgrøden kan derved bedre optage vand og næringsstoffer og er dermed mindre udsat for tørke eller anden stress. Og samtidig opnås et større indhold af klorofyl i bladene efter blomstring. Det giver en øget fotosynteseaktivitet og dermed øget udbyttepotentiale,” siger Martin Clausen, der er Senior Field Expert i Syngenta.

Vil du vide mere om vækstregulering?

Se video her og hør Anders Rahbek fortælle om sine erfaringer med vækstregulering, og hvad han har lært til den kommende sæson.

Emneord Syngenta, lejesæd, vækstregulering

Sponsoreret af Syngenta

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.