Vækstregulering nu kan koste store udbyttetab

Vækstregulering under tørre forhold kan give udbyttetab. Vent derfor med vækstreguleringen til der er kommet tilstrækkeligt vand, opfordrer specialkonsulent hos Seges.

Den tidlige tørke har reduceret behovet for vækstregulering.

På marker, hvor man stadig overvejer en vækstregulering af vinterhveden, bør man slå koldt vand i blodet, og vente til man er sikker på, at afgrøden ikke er tørkestresset.

På marker, hvor der ikke falder tilstrækkeligt nedbør i den kommende tid, vil behovet for vækstregulering reduceres.

Kan skade afgrøden

»Der opnås god effekt af vækstregulering, når kornet er i strækningsfasen i vækststadie 31-37. Det vil sige fra kornet har ét knæ til fanebladet er synligt«, siger Marian Thorsted, specialkonsulent hos Seges.

Hun tilføjer, at det derfor kan blive for sent at vækstregulere i mange rug- og vinterbygmarker.

Disse afgrøder er tilmed mest følsomme overfor vækstregulering, men også i tørkestresset vinterhvede er der påvist store udbyttetab ved vækstregulering i tørkestressede afgrøder.

Forsikring mod lejesæd

Det er muligt at tegne en forsikring mod lejesæd i vinterhvede og vinterrug. Forsikringen kan tegnes frem til og med den 16. maj.

Kontakt din planteavlskonsulent for mere information og hjælp til at tegne forsikringen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.