Vælg den rette efterafgrøde - eller maltbyggen kan blive kasseret

Ved Agrovis demonstration af kvælstofeffekter af forskellige efterafgrøder på næste års maltbyg, var der spændende tendenser i forhold til både udbytte og proteinniveau, når vi kigger på efterafgrøderne fra 2018. Det stiller krav til gødningsplan og overvejelser i forhold til valg af efterafgrødearter

Af Henrik Fredsgaard Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi

I forbindelse med vores efterafgrøde-demonstration på Knudstrupgaard ved Fjenneslev, er forskellige blandinger af blandt andet honningurt, vikke, foderært og olieræddike blevet testet.

Den første tendens var, at uanset hvilken type veletableret efterafgrøde, var der minimum 4 hkg højere udbytte end parcellen uden efterafgrøde.

Efterafgrøderne blev sået i meget varm jord august i 2018, og der var mere kvælstof i jorden end vanligt efter de tørre vækstbetingelser i 2018. Det gav mulighed for at teste efterafgrøderne ydeevne under ekstremt optimale forhold.

En anden tydelig tendens var, at blandinger som honningurt og vikke samt honningurt, vikke, foderært og alexandrinerkløver skød helt til tops i forhold til udbyttet i vårbyggen. De arter er relativt let omsættelige i jorden.

Det tyder altså på, at de arter frigiver en stor del af kvælstoffet allerede i den tidlige vækstfase i foråret, hvor grundlaget for et højt udbytte i vårbyg opbygges.

Overraskende tendens i olieræddike

Der blev også set nærmere på olieræddike, og her var der lidt overraskende en tendens til en langsommere omsætning af olieræddiken.

I parcellerne efter olieræddiken opstod der en udfordring i maltbyggen med et meget højt proteinniveau.

Denne tendens har vi ikke set så tydelig før, og sandsynligvis har det også en sammenhæng med væksten og kvælstofniveauet i jorden i efteråret 2018. Det er derfor afgørende med et omhyggeligt afgrødevalg og gødningsstrategi for at få succes med afgrøden efter en god efterafgrøde.

Og ikke mindst, at man forholder sig til, hvilke efterafgrøder man har i sin mark, når det kommer til gødningsstrategien.

Har man en meget veletableret efterafgrøde, så skal gødskningen i en maltbyg startes op med omtanke. Der er det kun nødvendigt med en lille startgødningsmængde på 50-80 kg N til maltbyg, hvor en dårlig efterafgrøde vil kræve en normal startmængde kvælstof på 90-120 N.

Så man må følge afgrøden og se, om det i starten af strækningsfasen er nødvendigt med en opfølgende gødskning. Alternativt skal overvejes andre afgrøder som vårhvede eller havre.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.