Michael Levy fra Kalsbøl Gods vil kun have raps hvert 6-7. år - nogle gange hvert ottende. Et sundt sædskifte er nemlig altafgørende for, om de opnår et godt udbytte, siger han.Virussygdommen rapsrødsot er lidt overset, men kraftige angreb kan have markant negativ indflydelse på udbyttet i raps, fortæller Lars Bonde Eriksen fra Limagrain.
»Symptomerne minder meget om næringsstofmangel, og rapsrødsot overses derfor ofte. Den er svær at diagnosticere, men er til stede i langt de fleste rapsmarker. Og det er ikke muligt at bekæmpe rapsrødsot, når først planterne er inficerede med virus«, siger han.
Resistens bedste løsning
Rapsrødsot skyldes infektion med Turnip Yellow Virus (TuYV), som overføres af ferskenbladlus i efteråret. Bladlus kan være svære at bekæmpe kemisk og kan være aktive meget længe i et varmt efterår,
fortæller Lars Bonde Eriksen.
»Resistente sorter er eneste realistiske løsning for at mindske udbyttetab forårsaget af rapsrødsot. Et resistensgen mod TuYV virus blev identificeret i 1990erne af rapsforædlere og forskere i Tyskland. Det har gjort, at vi fra sæson 2016-17 kunne begynde at bruge resistente sorter i Danmark«.
Overvåger hele Europa
Limagrain overvåger løbende forekomsten af rapsrødsot i hele Europa. Fra 2017-20 er årligt analyseret planteprøver for virus fra 430-860 lokaliteter.
I marts var der alle år meget kraftige angreb i den lune lokalitet Holeby. På de lidt køligere lokaliteter ved Odder og især Skive er angreb ofte lidt svagere. I foråret 2018 og 2020 var angreb generelt svage - det skyldes sandsynligvis de nedbørsrige efterår 2017 og 2019, hvor bladlusene havde dårlige betingelser for at sprede virus.
”Vi kan konkludere, at de kraftigste angreb med rapsrødsot normalt sker på Øerne og i Østjylland. I Nordjylland og Vestjylland er angreb mere begrænsede, da efteråret er koldere med mere regn,” siger han
»I resistente sorter er andelen af inficerede planter reduceret med mindst en faktor fem, og mængden af virus i inficerede planter er væsentligt lavere end i modtagelige sorter. Det giver merudbytter på 5-15 pct. i resistente sorter - afhængig af hvor kraftig infektionen er«.
Sædskifte
”Rapsrødsot fremmes af hyppig rapsdyrkning. Ferskenbladlus har det også rigtig godt i sukkerroer og kartofler, som bør undgås, hvis man vil nedsætte risikoen,” siger han.
Hos Kalsbøl Gods ved Juelsminde, har de hvert år 100 ha raps ud af 750 ha. »Vi er meget påpasselige med ikke at have et for presset sædskifte - og raps kun hvert 6-8. år,” siger Michael Levy fra Kalsbøl Gods.
Rapsblad fra modtagelig sort med en karakteristisk violet rand, der er et symptom på infektion med rapsrødsot.
Faktaboks
Symptomer rødsot
- Rødfarvning af bladrand og af og til forkrøbling af bladene.
- Færre sideskud og færre frø i skulperne. Lavere olieindhold og evt. mere glucosinolat.
- Ses fra sent efterår og gennem hele vækstsæsonen.
Kommentarer