Vandstråle skærer sårillen i stedet for stålskær

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet MARK, juni 2019.

Det er tirsdag 7. maj i Hejnsvig ved Billund. Vi står en lille gruppe i en mark med en halvhøj, tæt efterafgrøde, hvor der skal sås majs i dag.

Robotti står tålmodigt og venter, mens to mand fylder masser af vand på robotten - som også kaldes en selvkørende redskabsbærer. Med et enkelt tryk på  fjernbetjeningen sætter Robotti i gang i den halvhøje efterafgrøde, mens den lystrer fjernbetjeningens mindste vink. Det ser legende let ud.

Mens jeg løber i robottens kølvand kan jeg skimte sårillerne, som kommer til syne efter robotten nede i den halvhøje efterafgrøde. Men kun hvis jeg kigger godt efter. For efterafgrøden dækker jorden godt. Stopper jeg op og kigger endnu bedre efter, kan jeg også få øje på de rødbejdsede majskerner godt nede i sårillen.

Vandskæret har skåret fint igennem efterafgrøde og jord. Det ser lovende ud.

Her ses sårillen i efterafgrøden lavet af vandskæret.

Hvorfor vandskær?

Vandskær i stedet for stålskær er en ny teknik, som Agrointelli har udviklet, og som de afprøvede i praksis 7. maj hos Tommy Nielsen i Hejnsvig.

Han sår selv majs direkte i overvintrende efterafgrøder - dog med alm. majssåmaskine tilsat ekstra vægt.

»Det virkede overraskende godt. Vandskæret har virkelig skåret godt igennem den store plantemasse. Og det synes jeg er meget imponerende«, siger Søren Kirkegaard Nielsen, som er udviklingsingeniør hos Agrointelli.

Inspirationen til vandskærene kommer fra Australien, hvor de bruges i Conservation Agriculture systemer.

Her er det en stor fordel at så direkte i planterester, som dækker jorden og holder på fugtigheden, fordi det er så varmt og tørt.

»Vi har udviklet vandskærene i projektet CarbonFarm, som arbejder på at få Conservation Agriculture til at lykkes i økologien«, fortæller Søren Kirkegaard.

Udfordringen i pløjefri økologi er at styre ukrudtet - og det kan måske lade sig gøre, hvis man kan så direkte i efterafgrøder. Og senere knække efterafgrøden med en knivtromle, så den vokser sig selv ihjel - og giver plads til afgrøden.

Men vandskæret kan også bruges konventionelt.

Vandskæret er monteret på Robotti redskabsbærer og såede majs direkte i denne overvintrende efterafgrødemark. Den skar sårillen uden problemer.

Mange fordele

»Tanken med det her system er, at i stedet for, at vi altid bare tilsætter mere og mere vægt til maskinerne for at komme rigtigt ned i jorden, så bruger vi her radikalt nye teknikker for at undgå jordpakning.

Store tunge maskiner kræver store tunge traktorer og dermed en masse vægt, som tilføres jorden, og det laver uhensígtsmæssig jordpakning«, siger han.

Fordelen ved vandskær er, at de er gode til at skære igennem en stor plantemasse uden at trykke afgrøderesterne ned i sårillen - det såkaldte hairpinning problem.

En anden fordel ved vandskær er, at de er med til at løsne jorden omkring udsæden.

»Når man åbner jorden med to skiver, er jordkontakten ikke altid så god omkring frøet. Mens vandstrålen efterlader en porøs og lidt småmuldet jord, der sikrer, at frøet kommer godt i jorden og får optimal jordkontakt.

Samtidig bliver afgrøden vandet helt fra starten af. Og man har mulighed for at tilsætte gødning og andet i vandet, så afgrøden får en rigtig god start«, fortæller Søren Kirkegaard.

Desuden fjerner man en del slidtage og vedligehold, når man ikke har skær, disk og lejer. Og så kræver vandskær slet ikke samme slags trækkraft som tunge såmaskiner.

Søren Kirkegaard fra AgroIntelli testkørte sammen med et par kolleger vandskæret, som var monteret på Robotti. Men det kan sættes foran alle såskær.

Sådan virker systemet

Systemet består af en forbrændingsmotor, der driver en højtrykspumpe. Og en vandtank, der forsyner skæresystemet.

De to ting kombineret kan lave en højtryksspuling, fortæller han.

»Foran såaggregatet sidder spuledysen, som er monteret på en ederbelastet slæbesko, så den hele tiden følger jordoverfladen. Spuledysen laver højtryksstrålen, som skærer igennem efterafgrøde eller planteresterne oven på jorden, hvorpå den er med til at åbne jorden. Efterfølgende sidder såaggregatet, som lige åbner den sidste del af jorden for at placere frøet i den rigtige dybde«, siger Søren Kirkegaard.

Han forventer et vandforbrug på ca. 0,5 kbm pr. ha afhængig af dysestørrelse, tryk, rækkeafstand og kørehastighed.

Men det er en fleksibel størrelse, som der kan skrues meget på, alt efter behov.

Under udvikling

»Vi er stadig i et tidligt udviklingsstadie, så det er i høj grad en prototype, der er under udvikling«, pointerer han.

Prototypen på Robotti kører med to vandskær og to almindelige ståltandskær ved siden af hinanden for at sammenligne de to skærsystemer.

»Vi afprøver metoden på Robotti. Men vandskær kan sættes foran alle såskær«.