Vandværk på Omø frygter ekstra kvælstof (rettet)
Omø Vandværk har tidligere oplevet højt nitratindhold, og formanden for vandværket frygter derfor, at det kan stige igen på grund af landbrugspakken.

"Små vandværker kan blive kvalt af gødning"

Under denne overskrift skriver Dagbladet Ringsted om, at Omø Vandværk med 280 husttande tilkoblet frygter, at Landbrugspakken kan føre til øget nitratindhold i vandet.

"Landbrugspakken kan betyde øget nitrat-indhold, og så kan vi blive nødt til at forpagte flere marker og betale landmænd for at gødske mindre. Men vi har ikke økonomien til det, så vi kan kun hente pengene hos vandforbrugerne. Men jeg håber da, at de politikere, der giver landmændene lov til mere gødskning, også tænker på de små vandværkers økonomi," siger Svend Erik Hansen, bestyrelsesformand hos Omø Vandværk.

Landbrugsavisen.dk studsede over udtalelsen, eftersom almene vandværker som regel henter drikkevand i de dybere vandlag, hvor nitratindholdet som oftest er meget lavt.

Meget lavt nitratindhold

Vandet er en blanding fra tre forskellige boringer, og de går kun 25-30 meter ned. Det skyldes, at Omø ligger midt ude i Storebælt og vil hente saltvand op, hvis de graver dybere, siger vandværksformanden.

To boringer ligger omringet af marker, mens den tredje boring ligger i et sommerhusområde. Nitratindholdet har tidligere været problematisk, siger vandværksformanden, der er tidligere landmand, men gik på pension for 14 år siden.

Drikkevandet, der pumpes ud til forbrugerne havde for knap to år siden 38 mg. nitrat pr. liter og 40 mg/l for knap tre år siden. Den generelle grænseværdi, fastsat af EU og verdenssundhedsorganisation, er på 50 mg/l.

"I en periode i 90’erne blev der lavet et forsøg, hvor man braklagde arealer rundt om to boringer, der var det tæt på 50 mg/l. Vestsjællands Amt lavede og betalte for forsøgene. Så faldt nitratindholdet igen efter 10-15 år," siger Svend Erik Hansen.

Forpagter tre hektar

Braklægningsordningen er ophørt nu.

Nitrat kommer oftest fra maden - hvor farligt er det fra vandet?Mark Mandag 11. april 2016 · 15:07

"Så kan jeg godt være nervøs for, om at når man begynder at øge kvælstofmængderne igen, så får øget nitratindholdet," siger han.

Vandværket forpagter tre hektar jord omkring boringerne i en 10-årig periode for at lade dem ligge uopdyrket hen. Han siger dog, at vandindvindingesområdet er større.

Han frygter, at vandværket kan føle sig nødsaget til at forpagte flere arealer.

"Jeg kan frygte, at det ikke er nok. Det koster nogle penge at leje de arealer. Det er der kun brugerne til at betale," siger Svend Erik Hansen, der efterspørger, at politikerne afsætter penge til at løse potentielle problemer.

En del landmænd og Danske Brøndejere mener, at problemet er pustet op, og at der ikke er nogen grund til generelt at frygte nitratindholdet som følge af landbrugspakken, fordi vandplanerne har virket. Tror du, at problemet med nitrat er pustet op?

"Hvis jeg skal se på det helt lokalt, så tror jeg det ikke. For vi kan se over 10-15 års periode, at vi havde faldende nitratindhold, og så kan jeg godt frygte, at det kan stige igen," siger Svend Erik Hansen.

Om nitratproblemet generelt er pustet op, vil han dog ikke udtale sig om, eftersom han ikke har nok viden om det.

Rettet d. 17. april kl. 16.55: Artiklen her omtalte tidligere et nitratindhold på 0,78 mg. nitrat pr. liter i seneste prøve, men der var kun tale om vand fra en enkelte boring. Tidligere prøver af drikkevandet viste et nitratindhold på 38 og 40 mg. nitrat.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.