Verdens kornhøst nærmer sig ny rekord - mere hvede og majs
International Grains Council har i sin nyeste prognose sat slutlagrene for høståret 2017/18 betydeligt i vejret på grund af en stor ændring i tidligere data for Kinas majsproduktion.

I International Grain Councils januar-rapport får den estimerede globale kornhøst i høståret 2017/18 et pænt nøk i vejret i forhold til seneste rapport fra slut november 2017.

Kornproduktionen er nu sat til 2.100 mio. ton - og er dermed kun to procent fra sidste års rekordhøst på 2.140 mio. ton - mod estimeret 2.079 mio. ton i november-rapporten. De ekstra mio. korn hentes i hvede med 8 mio. ton og majs med hele 14 mio. ton.

Slutlagrene i indeværende høstår er sat betydeligt i vejret til 617 mio. ton i forhold til november-rapporten med 496 mio. ton på grund af en stor korrektion i tidligere data for Kinas overgangslagre.

Uanset korrektionen står slutlagrene dog fortsat til at blive mindre end sidste år - og der er første gang i fem år slutlagrene falder, ifølge International Grains Council.

For hvede ventes produktionen at falde med 2 procent fra sidste år til 742 mio. ton. Med den høje efterspørgsel ventes slutlagrene for hvede at falde for første gang siden 2012/13.

 

Figur 1. IGC-prognose for global kornhøst 2017/18, mio. tons korn

Høstår              16/17       17/18, 26. okt    17/18, 24. nov    17/18, 18. jan    
Produktion       2.133             2.075            2.079                2.100                       
Forbrug           2.091             2.104            2.107                 2.104    
Slutlagre            622                  -                     -                      617    

 

Global høstprognose: Et skridt frem og et tilbage for kornsælgereMark Mandag 27. november 2017 · 14:15

 

 

  

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.