Vestjyder inviterer til status på efterafgrøde-match
Sagro inviterer til temadag og status på efterafgrødematch. Det sker onsdag 23. oktober ved Herning.

Onsdag 23. oktober kan interesserede få et kig på status på den efterafgrødematch, som rådgivere fra Sagro, Seges, ØkologiRådgivning Danmark, DSV Frø og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning (FRDK) har gang i på arealer ved Herning.

Ved samme lejlighed er der temadag med status på afgrøderne, fortæller Sagro i en pressemeddelelse.

Dagen starter med en gennemgang af forskellige bud på frivillige efterafgrøde-blandinger. Derefter gennemgås efterafgrødekampen, hvor de forskellige deltagere præsentere deres blanding.

Til sidst er der indlæg om efterafgrøder ved Landbrugsstyrelsen, Seges og Sagro.

Landbrugsstyrelsen deltager ved arrangementet med to efterafgrøde-kontrollanter og en specialkonsulent i miljø og biodiversitet.

Landmand: Jeg ville bruge N-fikserende efterafgrøder - hvis jeg måtteMark 8. oktober · 08:42

Efterafgrødekamp med fire kriterier

Efterafgrødekampen skal synliggøre om landmænd både kan hæve egen bundlinje, beskytte naturen mod udvaskning af næringsstoffer og samtidig hæve naturværdien på deres ejendom ved hjælp af artsvalg.

Det er Sagro, der står bag kampen i dyrkningssæsonen 2019-2020, hvor deltagerne skal komme med deres bedste bud på en efterafgrøde, gerne en blanding af forskellige arter.

Efterafgrøderne er etableret efter høst med en almindelig såmaskine med skiveskær direkte i stubben.
Konkurrenceparcellerne vil blive vurderet i forhold til følgende fire kriterier:

  • Skyggevirkning mod ukrudtet - hvor god er efterafgrøden til at skærme af for ukrudt?
  • Værdi for vildtet og insekterne - vurdering af efterafgrødens nyttevirkning overfor vildt og vilde insekter.
  • Værdi for miljøet - målinger af efterafgrødens evne til at forhindre tab af næringsstoffer.
  • Værdi for landmanden - udbyttemåling i efterfølgende afgrøde, hvor der ikke tildeles gødning i foråret.

 
Arrangementet finder sted 23. oktober fra kl. 9.30 til 13 på Frølundvej 80, 7400 Herning. Lokal skiltning vil guide gæsterne til den aktuelle mark, oplyser arrangørerne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.