Vestjysk landmand med 2.000 ha: Slut med fygning og lerknolde efter plov er droppet

Det er meget sigende for Laurids-Erik Andersens ejendom, at den hedder »Sand«. Der er nemlig en del sandjord på de 2.000 hektar, han driver.

Lige fra det, han kalder JB minus 1 til JB1, JB2 og JB3. Og på grund af den lette jord, var der ofte sandflugt.

- Uha, det har ødelagt mange afgrøder herude, fortæller han. 

Men siden 2016, hvor han lagde om til pløjefri dyrkning, har det været slut, fortæller FRDK, der har besøgt bedriften.

- Det er simpelthen noget af det bedste, at vi ikke har sandfygning længere, siger han 

Tirsdag den 30. maj indbyder han til Åben Pløjefri Mark i samarbejde med Vestjysk og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK). Arrangementet starter kl. 13.00 ved Pumpestation Nord på Langkærvej 11 i Skjern. 

Når ploven pensioneres, får regnormene fred og ro til at lave deres regnormegange og omsatte organisk materiale i jorden. De er i høj grad en del af årsagen til, at jorden forbedres ved pløjefri dyrkning. 

Slut med stenhårde lerknolde

Der er også JB7 og JB9 – det særlige klæg-jord - og JB11 på ejendommen. Sådan er det, når man bor med gammel fjordbund til den ene side af gården og gamle, våde eng- og moseområder ved Skjern Å til den anden. 

Før ploven blev sat til side, var det et stort problem, at der kom lerknolde op i toppen af marken, når der blev pløjet.

- Når man kun harver, undgår man at få vendt lerknoldene op. De kan blive til stenhårde klumper, som næsten ikke kan brydes, forklarer planteavlsrådgiver Charlotte Marie Jakobsen fra Vestjysk.

Hun er også pløjefri rådgiver gennem FRDK.

- Knoldene gav et dårligt såbed, og det var til stor gene at få dem med op i kartoffeloptageren, fortæller Laurids-Erik Andersen. 

Pløjefri dyrkning har sat en stopper på sandflugt og genstridige lerknolde på Laurids-Erik Andersens 2.000 hektar.

Mindre lyspletsyge

Han oplever også, at der bliver længere og længere mellem lyspletsyge, som også er kendt som manganmangel.

- Vi ser ofte manganmangel i en løs, let jord, men når den ikke bliver løftet af ploven, forbliver den mere tæt og dermed ser vi ind imellem, at risikoen for manganmangel mindre, forklarer Charlotte Marie Jakobsen.

Der er også sket noget med jordens struktur, efter han er gået over i det pløjefri dyrkningssystem. Den forskel er tydelig, når han kører mellem sine egne, pløjefri marker og kundernes pløjede marker. 

- Markerne har en bedre bæreevne, og jeg kan køre på dem, også når der er vådt. Det bliver ikke mudder, fortæller Laurids-Erik Andersen. 

Markerne er også blevet mere jævne.

- Da vi pløjede, skulle vi altid ud at jævne plovfurerne bagefter, men de blev alligevel ikke helt jævne, fortæller han. 

Øget kapacitet

En af årsagerne, til at Laurids-Erik Andersen i første omgang besluttede sig til at gå over til det pløjefri system, var, at han kunne spare omkostninger. Det har han i høj grad gjort. 

- Tidligere var to mand beskæftiget med at pløje. Nu kan en mand klare det samme arbejde med en harve, fortæller han. 

- Og i et sent forår som i år, er du jo et skridt foran, fordi du ikke skal ud at pløje først, siger Charlotte Marie Jakobsen. 

Pløjer hvis der er problemer

Laurids-Erik Andersen oplever så mange fordele ved det pløjefri system, at han helst ikke vil pløje. Men han har en seks-furet Kverneland-plov i maskinhuset, og den bliver brugt, hvis der er behov for det.

For eksempel efter en rajgræsmark hvor der skulle være timothe-græs efterfølgende. Der vurderede han og frøavlskonsulenten, at det var bedst at pløje. 

- Herude i vores område med den grove sandjord kan det være nødvendigt at pløje en gang i mellem, siger Charlotte Marie Jakobsen.