Video: Se indsendelserne til Skyd Høsten - og læs om denne uges vinder

Ugens vinder i Skyd Høsten Bedst-kategorien bliver Tanja Søgaard Christensen. Hun førte mejetærskeren, mens hendes mor kørte korn sammen med børnebørnene.

Endnu en solrig uge er omme - og vi har fundet endnu en vinder af Skyd Høsten-ugenkonkurrencen.

Vinderen i denne uge bliver Tanja Søgaard Christensen, der forleden hentede sin 6-årige søn Noah tidligt i børnehaven, så han kunne være med til høsten af vinterbyg på bedriften Hoihøjgård ved Bedsted på Thy.

Mor er mejetærskerpilot

"Jeg hentede ham kvart over ti i børnhaven. Da jeg mødte ham, sagde jeg: ’Jeg har brug for en mejetærskerpilot’. Han svarede: ’Det er mig’. Han blev ved sammen med os til halv elleve om aftenen. Han ville absolut ikke gå glip af noget", siger Tanja Søgaard Christensen.

Hele familien var med.

"Min far og jeg kører mejetærskeren på skift. Min mor kører alle læs ned til foderstoffen sammen med sine to børnebørn, hvor de får en slikkepind hos foderstof-mutter. Sådan skal det bare være", siger hun. Som ugevinder modtager familien nu også en lagkage til den søde tand.

Kagen skal deles med hele familien - forældre, Tanjas tre søskende, Tanjas søsters mand, som plejer at hjælpe til med høsten, børn og børnebørn. Noah har fødselsdag lørdag, hvor de skal spise kagen.

Endelig traktorkørekort

På bedriften Skovgård i Himmerland var der også brede smil i denne uge. 16-årige Caroline Lyng Hansen bestod i sidste uge køreprøven og fik sit traktorkørekort.

"Jeg har kørt korn fra, siden jeg var lille, men jeg har ikke fået lov til at køre på vejen. Jeg har bare fået at vide, at jeg må vente lidt. Så jeg skulle bare have det kort. Endelig skete det", siger Caroline Lyng Hansen i telefonen fra traktor-cockpittet.

Hendes far driver og ejer bedriften, der har 130 hektar land, og hvor han årligt feder 260.000 3-kgs kyllinger.

"Hun har diesel i blodet, den pige", lyder det fra Claus Hansen.

"Caroline har altid haft interessen for maskinerne – om det er minigraver, bobcat eller traktor. Hun har et eller andet gen, der driver hende i den retning", siger han.

Skyd Først-afgrøder

I løbet af ugen fandt vi også de næste tre vindere af Skyd Først-kategorien, hvor det handler om at være den første til af sende et foto ind af høsten af 13 udvalgte afgrøder.

På Ulriksdal ved Nr. Alslev satte Erik Møller sit 35 fods skærebord i vinterhveden:

På Højstrupgård ved Slagelse blev der søndag sat gang i høsten af hvidkløver:

Og Anders Bak fra Solvang i Svendborg høstede tirsdag og onsdag vinterraps:

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

SKYD HØSTEN 2021 - SÅDAN GØR DU

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 700 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move bluetooth-højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.

Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner. 

Skyd Bedste Video:

Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden. 

    Emneord Skyd høsten 2021

    Kommentarer

    Sponsoreret indhold

    Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.